Svar: Fantasiven og usynlig ven

---

Kære SMO

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig - dejligt at høre at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Det er helt normalt at børn får fantasivenner eller usynlige venner. Man siger at mere end halvdelen af alle børn mellem 3 og 10 år har dette og at der er lidt mere tilbøjelighed til at flere piger har det end at drenge har det og at drenge oftere har dyr som fantasivenner. Det er mit indtryk at mange forældre oplever det første gang, når børnene er mellem 2.5-4 år gamle.

Fantasivenner bruges ofte til at bearbejde forskellige følelser og nogle gange også til at afprøve forskellige grænser. Nogle gange bruges fantasivennen til at dele hemmeligheder med, fortælle det som er svært, andre gange bruges fantasivennen til at få skæld ud "det var ikke mig, det var Clara" eller lignende.

Generelt skal man se barnets fantasiven som noget positivt, netop fordi barnet bruger sin ven i hverdagen til både at skælde ud på, dele sine glade og gode oplevelser og på den måde får barnet bearbejdet mange af de oplevelser som dagene bringer. Derfor skal I ikke forbyde hende at tale med sin fantasiven, men prøve at bruge den til at få et indblik i hvad hun tænker og føler og så støtte hende der. Og netop her skal I prøve at vurdere, hvor meget I "skal gå med på legen" og hvor grænsen går og i stedet se, hvad det er der ligger bag.

Nogle gange er det, som I skriver, naturligt en leg, hvor I godt kan lege med og give Clara plads ved bordet. Andre gange vil det måske være bedre at I prøver at spørge lidt ind til de følelser som ligger bag brugen af ...

---

---

... Clara og så hjælpe jeres datter med at håndtere det der er svært ... Et eksempel kunne være at jeres datter måske beder jer om at gå med Clara ind i et andet rum, fordi hun ikke kan lide mørke og i stedet for at lade som om at I tager Clara i hånden og går med hende, så kunne I gå ind i følelsen ikke at kunne lide mørke og tale med jeres datter om det. Håber I forstår, hvad jeg mener :)

Det handler om at I skal prøve at finde den balance der ligger mellem at anerkende at hun har sin fantasiven, at det er helt okay og at det ikke er forkert - og at I samtidig også skal prøve at repræsentere virkeligheden og hjælpe hende med at bearbejde det, som måske er svært for hende og hvor fantasivennen netop bruges, fordi noget f.eks. er svært.

Hendes fantasiven må naturligt ikke begynde at fylde så meget i hverdagen, at hun ikke kan gøre noget uden den - den må ikke hæmme hende i hendes hverdag.

---

---

I bogen "Forstå dit barn, 2-5 år" af Stein Erik Ulvund står blandt andet: "Det har vist sig, at børn som ofte leger med fantasivenner, er bedre til at samarbejde med andre børn og voksne, de har et bedre sprog, ser mindre fjernsyn og forstår bedre, hvordan andre tænker og føler, end børn, der sjældent eller aldrig leger med en fantasiven". Du finder bogen i min bogguide under 'Udvikling'.

Når det er sagt, så vil børn der ikke har en fantasiven naturligt ikke "lide nød". De vil ofte gå ind i legen på en anden måde og stadig bruge deres fantasi. De klæder sig ud, spiller forskellige roller osv.

Håber I kan bruge dette lidt videre. Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---