Svar: Kom i gang med skemad
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I har forsøgt mange forskellige ting, for at få jeres dreng til at spise og det er rigtigt godt du skriver. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Du har ret i at hans indtag af mælk bør justeres lidt. Det vil være rigtig godt, hvis han kan nøjes med 4 flasker i døgnet og jeg vil anbefale at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Og ellers tilbydes vand af kop.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du udnytter, at han er glad for at få en skorpe og lignende i hånden - naturligvis vælge noget af det, som du erfaringsmæssigt ved at han gerne vil gumle på :) Og det vil være rigtig godt at du starter hvert måltid med dette. Det at sidde og gumle på noget, gør ham opmærksom på at det er spisetid, det sætter gang i spyttet, enzymerne og lysten til at spise og det stimulerer ham også mundmotorisk. Imens han sidder og gumler så laver du skemaden klar og så får han det tilbudt derefter.
Det vil være rigtig godt at du hjælper ham med at holde fokus, når det er spisetid. Du skal sætte ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden og fange hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden, så han kan spejle sig i dig, ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting.
Og en gang imellem, bliver han naturligt forstyrret af et eller andet og mister koncentrationen, det er helt normalt. Her skal du så bekræfte at du hører, hvad han oplever og f.eks. sige "hov der var en hund, vov-vov siger den", give ham lidt vand at drikke og fange hans blik igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Det er også vigtigt at du nu giver ham mad, som smager af noget og som er "rigtig mad" - altså ikke risgrød og kartoffelmos, men mad med smag og gerne mad, der tager udgangspunkt i den mad I spiser. Det vil f.eks. være rigtig fint at lave retter med ris og sovs - f.eks. boller i karry, eller han kan få lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. Hvad I nu kan tænkes at spise. Han må også meget gerne få et stykke kogt blomkål eller broccoli at gumle på selv, eller måske en ...
... kartoffelbåd fra ovnen.
Det er rigtig godt at lade maden tage udgangspunkt i jeres mad, så han oplever at I spiser det samme og så han naturligt får mad med smag. Du må dog også meget gerne en gang imellem variere med lidt mad fra glas eller frost, for at give ham nye smagsoplevelser, konsistens og variation. Du må også gerne give ham færdiglavet havregrød men prøv at komme lidt hjemmelavet i, så han vænner sig til at grøden har lidt større flager og lidt mere bid.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7:Tilbydes lidt frugt eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11-11-30: tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med flerkornsgrød med frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs - netop sovs er rigtig godt til at give smag. Han må f.eks. gerne få boller i karry, ris med rødspætte og mild karrysovs, frikadeller kartofler og sovs, ris med kylling og sur-sød-sovs, kødsovs, millionbøf osv. Suppleres gerne med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Tilbydes flaske mere eller mindre i søvne før I selv går i seng.
Tidlig morgen 05: Flaske - netop fordi han tilbydes flaske sen aften, så vil den flaske han lige nu ofte får kl 03 sandsynligvis rykke sig til omkring kl 05 og det vil være helt fint.
Det er en fordel at give flaske sen aften i stedet for formiddag, fordi det naturligt giver mere plads i maven og lyst til at spise både formiddagsmad og frokost.
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad" - i den finder du masser af opskrifter og du kan slå de fødevarer op, som du er i tvivl om. Du kan sagtens lave de opskrifter der ligger både før og under 7 måneders alderen og på den måde få mere smag og variation ind :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.