Svar: Fedtstof - 4 mdr.
Kære Pernille
Tak for dit brev - det er et meget relevant spørgsmål du stiller :)
Lad mig lige slå en ting fast - det er langt bedre at give Laktulose eller Movicol til børn end at begynde med forskellige alternative olier, afkog eller andre ting. 
Laktulose og Movicol er godkendte lægemidler. Det betyder at man kan give dette trygt til sit barn. Det er afføringsmidler der virker osmotisk, det betyder at de virker ved at gøre afføringen blødere. De går således ikke ind og sløver tarmen eller påvirker tarmens bevægelser. 
Det er vigtigt at holde barnets mave- og tarmfunktion igang og ofte gøres dette bedst vil at holde mængden af skemad på et niveau, hvor barnet stadig får mælk/væske nok. Når små børn får problemer med forstoppelse i forbindelse med opstart af skemad, så skyldes det ofte at de får for meget fast føde og for lidt mælk. Når man starter op med skemad, er det vigtigt at det kommer som smagsprøver ud over det vanlige indtag af mælk - skemaden må ikke erstatte mælken. 
Derudover er det vigtigt at barnet hjælpes med at mobilisere sig og bruge sig selv motorisk. Barnets mave holdes igang når man cykler med benene, når barnet hjælpes til at trille, dreje, tumle omkring osv. 
Det er også vigtigt at man sammensætter maden barnet får hensigtsmæssigt, så barnet får grød, frugt og grøntsagsmos, som naturligt på sigt vil hjælpe barnets mave til at fungere godt og blive holdt igang naturligt. 
Når barnet bliver 6 måneder anbefales at man begynder at tilbyde barnet fisk i grøntsagsmosen. Fisk er måden at give barnet de vigtige omega-3 fedstyrer og derudover giver fisk f.eks. også D-vitamin, Selen og Jod. 
Det anbefales at man så vidt muligt sikrer barnets behov for forskellige vitaminer, mineraler og fedtstof via en varieret kost. Det anbefales at man bruger fedtstof i den hjemmelavede mad (med mindre man som du laver den udelukkende på mme) og at man her varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så barnet får både smør, blandingsprodukter, plantemargariner og olier. Jo mere forskelligt, jo bedre er det. Smagsmæssigt vil jeg personligt nok foretrække et smørprodukt i grød og et olie/planteprodukt i grøntsagsmos ...
...  :)
Du kunne godt overveje at lave skemaden med både vand og mme, og så tilsætte fedtstof selv, - det kan give maden en bedre smag og måske gøre at han synes bedre om den ... :) I forvejen får han jo erstatning via sine flasker og måske synes han det er lidt kedeligt at maden også smager af erstatning - så ved at lave skemaden med både vand og mme, så ville han måske synes bedre om det :)
Hvis du gerne vil sikre din dreng ekstra Omega-3 og 6, så vil jeg anbefale at du vælger et af de modermælkserstatninger, som har dette tilsat. På den måde sikrer du at han får lige præcis det han har behov for og ikke pludselig får for meget af et eller andet ... og dette uden at begynde at give ham ekstra olier af forskellige slags.
Med hensyn til at han lige nu spiser 3-5 skefulde grød, så lyder det helt fint og rigtig godt. Han er kun 4 måneder gammel og det tager tid. Overgangsperioden er lang, når man starter allerede i 4 måneders alderen og det kommer stille og roligt. Måske har han brug for en pause, måske har han brug for at smage noget nyt ... :)
Jeg anbefaler altid at man tilbyder skemad om dagen først og derefter introducerer det andet skemåltid om aftenen.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover dagens 3. lur. jeg ved fra et af dine tidligere breve, at jeres dreng nogle gange sover to lange lure i stedet for 3 lure og det er helt okay.
Aften: Tilbydes her lidt smagsprøver på grøntsagsmos, men dette først når måltidet om dagen fungerer, vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske
Midt nat: Flaske
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner og kan slå fødevarer op hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvorfor og hvordan det skal laves. Der er også opskrifter og mit forslag til hvordan man måned for måned kan øge barnets indtag med nye fødevarer og mad med mere og mere bid :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem. 
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






