Annonce

Annonce

Svar: Græder i søvne


5. september 2012

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre at du har min "gamle bog om søvn". Det er rigtigt at der er kommet en ny version og i den beskriver jeg faktisk børn i 13-14 måneders alderen, fordi mange forældre oplever søvnproblemer der ... :)

På samme måde som børn i 8-10 måneders alderen gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt, så sker det igen i 13-14 måneders alderen. Man kan tale om en separations-gentilnærmelsesfase, hvor barnet på den ene side vil selv, øver sig i at være på egen hånd, men også klynger sig ekstra og viser stort behov for at have sine voksne nær.

Din datter har lige nu ekstra meget behov for at se dig, for at vide, at du er der - også når du er ude af syne. Og netop når hun også er startet i vuggestue og derfor er væk fra dig i løbet af dagen, så er behovet for at have dig i nærheden, når I er sammen, større. Jeg plejer at sige at forældredepotet skal fyldes op, når I er sammen. På den måde har hun noget at tære af, når I er adskilt. Derfor skal du prioritere at være hos hende om aftenen, bruge tid på putningen, give hende masser af kys, kram og knus, så hun rent fysisk mærker at du stadig er der.

Gemmeleg kan være en god leg i denne alder og du kan prøve at lave små situationer, hvor I skal lede efter hinanden. Sig små lyde, så din datter får en fornemmelse af at du er der, selvom hun ikke kan se dig og at I kan gå efter lydene. I forældre kan skiftes til at gemme jer og så sammen med jeres datter finde den anden - en slags lyt og søg. I kan også i hverdagen være opmærksomme på at spørge efter den anden f.eks. "hvor er far henne? skal vi finde far?" eller lignende og så tage hende med ind i rummet, hvor far er - I kan kalde på ham osv. så hun på den måde ...


Annonce

... får en bevidsthed om at far er der selvom han er ude af syne.

Den motoriske uro skyldes at hun øver sig om dagen og også når hun sover. Hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra og har derfor brug for din hjælp til stillingsskift i løbet af natten. Det er helt okay og der er tale om en periode. I takt med at hun lærer sig at gå, rejse sig sætte sig osv. og mestrer dette rigtig godt om dagen, så vil hun også kunne det i søvne om natten, men lige nu er det naturligt svært for hende.

Det vil naturligt også være sådan at hun drømmer rigtig meget, for alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme, når hun sover. Derfor vil hun godt kunne ligge og småklynke, virre med hovedet osv. i løbet af natten, - men hun gør det i drømme og derfor skal hun som udganspunkt ikke tages op, men hjælpes videre i søvnen, hvor hun ligger. Det kan nogle gange hjælpe at kærtegne lidt, sige "ssh-ssh" eller lignende som er beroligende ord hun kender. Det kan være en idé at introducere en puttebamse nu, som hun kan berolige sig med og komme videre i søvn med i løbet af natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal naturligvis, som du også er, være opmærksom på at hun ikke græder fordi hun har ondt. Netop ved start i vuggestue, så får mange børn infektioner og hun kan f.eks. godt have ondt i ørerne. Hun kan også have ondt for tænder.

Men der kan også være tale om alder og udviklingsfase lige nu - Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" ... :)

Denne fase holder ofte op omkring 15-16 måneders alderen, så er der atter ro på indtil 18-20 måneders alderen, hvor der så ofte kommer en urolig periode igen.

Håber at du hermed er beroliget lidt og også hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce