Svar: Putterutine
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Hos jer er det motorikken og alderen der spiller ind ... :)
Jeres datter er rigtig godt igang, hun rejser sig igen og igen, øver sig i at kravle, gå ved ting og netop i tremmesengen er det oplagt at øve sig - her kan hun få fat i tremmerne, rejse sig ved at bruge sine armkræfter. Det er rigtig god træning og det er helt naturligt at hun gør det. Hun har dog stadig ikke lært at sætte sig - men den gode nyhed er, at det lærer hun naturligt med tiden ...
Øv det at sætte sig i løbet af dagen, så hun stille og roligt lærer det. Når hun kan om dagen, så kan hun også om aftenen og natten.
Børn øver sig motorisk både om dagen, om aftenen og om natten. De øver sig når de er vågne, de øver sig også når de sover. Og derfor har jeres datter lige nu ekstra meget behov for jeres hjælp til at finde ro og slappe af i kroppen, når hun skal sove.
Du skriver at når I putter hende og hun er hundrede procent træt, så lægger hun sig ned, drikker sin flaske og triller om på siden og falder i søvn. Og det er sådan det skal være. Så måske skal I nogle gange prøve at putte hende lidt senere, for at være sikre på at hun er parat til at sove, når I putter hende.
Det kan også være en rigtig god idé at hjælpe hende til ro i kroppen ved at give hende et aftenbad og så efterfølgende bruge lidt tid på at massere hende, smøre hende lidt ind i lidt creme eller lignende, så hun får ...
... slappet af i sine ben og arme.
Det kan være en rigtig god idé at hun puttes godt en time efter hun har fået aftenbad. Når vi lægger os til at sove, så får vi et naturligt fald i kropstemperaturen og vores krop får på den måde besked om at det er sovetid. Når I giver hende et bad, så stiger temperaturen i en periode, hvorefter den falder igen og netop dette fald i temperaturen signaler at det nu er tid til at sove. Hvis der går mindre end en time mellem bad og putning, vil det ofte have modsatte effekt, da barnets temperatur så vil være højere og barnet sværere ved at finde ro. Det kan derfor være en god idé, hvis I f.eks. spiser aftensmad kl 18, hun kommer i bad kl 18.30, får godnatgrød kl 19.30 og puttes med flasken kl 20.
Det er også sådan at jeres datter stadig er så lille at hun ikke ved hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun føler sig forladt og alene, når I er ude af syne. Derfor hjælper det hende og det gør hende tryg, hvis I sætter jer hos hende om aftenen. Og det vil samtidig give jer mulighed for at give hende roen i kroppen, netop ved at I kan have hænderne på hende osv. når hun skal sove. Altså hjælpe hende direkte med fysisk ro i sengen. Nogle gange vil hun naturligt også ligge stille, hvis I er der og hun er parat til at sove. Hvis puttetidspunktet er rigtigt, så burde hun kunne falde i søvn i løbet af ca 15 minutter :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











