Annonce

Annonce

Brev:

Vred på mor


4. september 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vred på mor

Hej Helen,

Nu skriver jeg så igen - min datter er lige blevet et år i sidste uge og har nu været vuggestuebarn i næsten en måned - dog er det kun 2 uger siden, at min mand gik på arbejde igen. Så vidt jeg kan forstå er det en meget almindelig overgang hun har fået - hun har været ked af det nogle gange, men aldrig vildt meget, og pædagogerne siger at hun plejer at være glad og legesyg. Hun har også været syg nogle gange selvfølgelig. Desværre er vi lige nu havnet i en personale-omrokering, men da de nye pædagoger er fra de nærliggende stuer kender min datter dem lidt i forvejen.

Det var min mand som afsluttet barselsperioden og sørgede for indkøring i vuggestue, som har været fint nok. Min datter har altid været glad for sin far, og har lyst op i ansigtet f.eks. da han kom hjem fra arbejde, og da min mand overtog barslen kunne man virkelig se, at hun blev farsyg. Det synes jeg er helt forståeligt, når nu han var hendes primær kontaktperson i hverdagen. Farsygen hænger stadig fast nu, efter hun er startet i vuggestue, og jeg går ud fra, at hun periodevis vil skifte lidt mellem forældrene?

Nå - men - lige indenfor de sidste par uger reagerer hun meget afvisende overfor mig. Hun holder fast i mig når vi kommer til vuggestuen og kravler hen til mig og vil op når jeg henter hende, men derhjemme duer jeg ikke, og især hvis hendes far er der. Så kaster hun sig over ham så snart han kommer hjem. Hvis jeg lige skal tage hende fordi min mand skal et eller andet, rækker hun ud efter ham og hyler. Det nyeste er så, hvis min mand holder hende og jeg kommer for tæt på hende, f.eks. hvis vi alle synger eller laver ansigter, så slår hun mig i ...


Annonce

... ansigtet og/eller skubber mig væk. Det er meget underligt, hun griner lidt når hun gør det, men ikke rigtig og min mand og jeg har lidt svært at fortolke, hvorfor hun gør det. Hun ser nærmest halvt genert, halvt sur ud.

Indtil nu synes jeg ikke jeg har taget hendes farsyge personligt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det generelt. (Altså, når hun slår mig får hun at vide at det må hun ikke, man må ikke slå, man må gerne ae, osv. "Ae" forstår hun godt, hun kan også sige det og gøre det samtidigt.) Men nu begynder jeg at blive en lille smule ked af det og er lidt nervøs for, om der er noget jeg har gjort?

Jeg ved bare ikke, hvad det skulle være. Der er mange ting min datter hidser sig op over, bl.a. at skulle have tøj af og på, få skiftet ble, få vasket ansigt, blive sat på gulvet, osv. Det eneste, som jeg gør, som min mand ikke gør, er at give hende bad og vaske hendes hår. (Sidespørgsmål: hun hader at have vand hældt over hovedet, men hun hader også at få blive "tippet" bagover i badekarret og få skyllet håret på den måde - hun prøver direkte at flygte fra badekarret - hvis bare hun kunne lade være med at smøre mad i håret kunne vi være ligeglade - har du nogle gode råd?)

Min anden tanke er, hvad med alle de forandringer vi har været igennem, om hun bare har rigtig meget brug for nærhed hos sin far lige nu, og hvis jeg kommer for tæt på fysisk når hun sidder hos ham, så føler hun truet, at jeg vil tage hende væk. Det er ikke så rart at tænke, at ens datter føler sig truet hvis man kommer for tæt på! :-(

Har du nogle ideer på, hvad det kan skyldes og hvordan vi skal gribe det an? Og måske vigtigste - går det over?!

Mange tak

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce