Brev:
Råd til putteritualer
Kære Helen,
Håber du har haft en god sommer - det er pludselig næsten 1 år siden jeg sidst har haft brug for dine gode råd og vejledninger.
L er nu lige fyldt 4 år - hold op tiden går stærkt, næsten for stærkt til tiden når man ser hvor hurtigt store de bliver :-)
Vi er stødt ind i lidt udfordringer ang. putning om aftenen. Vi har ellers aldrig haft nogle problemer på dén front - det har altid bare være lige til (næsten) siden hun var helt lille - men der er sket en stor forandring.
For ca. 1 1/2 måned siden i vores sommerferien droppede vi hendes sut. De første par dage lå jeg sammen med hende og holdt hende i hånden - for at give hende tryghed de første dage hvis det blev svært uden sut - men det gik faktisk forbavsende godt - måske netop fordi jeg var der til at passe på:-)
Nu er det blevet hverdag igen og nu sidder vi/jeg lidt fast i en rutine nu som ikke er så let at bryde - måske skal vi heller ikke, men vil gerne høre din holdning til det.
Når vi forbereder hende på om aftenen at nu skal hun snart tage nattøj på og i seng - så starter "cirkuset". Så vil hun ikke gå selv, men vil bæres, så kan hun ikke børste tænder selv men vil hjælpes, så vil hun ikke tisse, osv osv osv.
Enten får hun læst 1 bog eller også ligger hun "dyrerne" i seng på en app vi har hentet på telefonen - den er så god, en bondegård hvor hun skal slukke lyset for dyrerne når de skal sove.
Det er kun mig der kan putte - far duer på igen måde (kun hvis jeg en sjældent gang ikke er hjemme - så er der ingenting). Måske vi også selv har skabt det - da det har været sådan at han kommer og siger godnat og så bliver jeg og læser for hende.
Når vi er færdige med at læse, har jeg siddet og holdet ...
... hende i hånden indtil hun er faldet i søvn og er derefter listet ud af værelset - ja den vane som blev skab da hun sagde farvel til sutten (før var det aldrig et problem - der lå hun selv med sutten og faldt i søvn selv). Hun har også 2 sovedyr hun sover med.
I aften tog det ca. 3 kvarter og putte - det går jo ikke :-) jeg prøvede og holde hende i hånden lidt og derefter forklare hende at nu var hun puttet og sagde godnat. Fortalte hende at mor og far sidder lige nede i stuen og hendes dør står åben så hun kan høre os.
Hun begyndte og skrige og råbe at jeg ikke måtte gå og hun savnede mig. Jeg må indrømme når hun siger hun savner med - bliver jeg selvfølgelig blød om hjertet og tænker : Måske hun virkelig savner mig og har brug for mig - og så skal hun også have sin mor.
Jeg gik tilbage og holdte lidt i hånden og spurgte om hvorfor hun bliver så ked af det - og hun siger igen - mor jeg vil have dig og du skal blive her og holde i hånden - og ja sådan blev det så endnu engang.
Min mand gik dog derop først gang hun skreg efter mig og det blev det kun endnu værre af - hun skældte ham ud og bad ham gå fordi hun ville have sin mor.
Hvad gør vi forkert og har vi selv sat os i denne situation fordi vi egentlig har lyttet til hvad hun har sagt og forsøgt at efterkomme det hun havde brug for? - hvad gør vi for at komme videre herfra?
I "gamle" dag lavede man nok en "kold tyrker" og lod børnene græde, men det er vi på ingen måde tilhænger af - da vi er overbevist om at de ikke græder for sjov - men omvendt har vi lidt svært ved at vurdere om hun også siger noget bevist for at få sin vilje - hun er jo 4 år nu :-)
Håber på et gode råd med på vejen som altid.
Bedste hilsner L´s forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.