Brev:
Råd til putteritualer
Kære Helen,
Håber du har haft en god sommer - det er pludselig næsten 1 år siden jeg sidst har haft brug for dine gode råd og vejledninger.
L er nu lige fyldt 4 år - hold op tiden går stærkt, næsten for stærkt til tiden når man ser hvor hurtigt store de bliver :-)
Vi er stødt ind i lidt udfordringer ang. putning om aftenen. Vi har ellers aldrig haft nogle problemer på dén front - det har altid bare være lige til (næsten) siden hun var helt lille - men der er sket en stor forandring.
For ca. 1 1/2 måned siden i vores sommerferien droppede vi hendes sut. De første par dage lå jeg sammen med hende og holdt hende i hånden - for at give hende tryghed de første dage hvis det blev svært uden sut - men det gik faktisk forbavsende godt - måske netop fordi jeg var der til at passe på:-)
Nu er det blevet hverdag igen og nu sidder vi/jeg lidt fast i en rutine nu som ikke er så let at bryde - måske skal vi heller ikke, men vil gerne høre din holdning til det.
Når vi forbereder hende på om aftenen at nu skal hun snart tage nattøj på og i seng - så starter "cirkuset". Så vil hun ikke gå selv, men vil bæres, så kan hun ikke børste tænder selv men vil hjælpes, så vil hun ikke tisse, osv osv osv.
Enten får hun læst 1 bog eller også ligger hun "dyrerne" i seng på en app vi har hentet på telefonen - den er så god, en bondegård hvor hun skal slukke lyset for dyrerne når de skal sove.
Det er kun mig der kan putte - far duer på igen måde (kun hvis jeg en sjældent gang ikke er hjemme - så er der ingenting). Måske vi også selv har skabt det - da det har været sådan at han kommer og siger godnat og så bliver jeg og læser for hende.
Når vi er færdige med at læse, har jeg siddet og holdet ...
... hende i hånden indtil hun er faldet i søvn og er derefter listet ud af værelset - ja den vane som blev skab da hun sagde farvel til sutten (før var det aldrig et problem - der lå hun selv med sutten og faldt i søvn selv). Hun har også 2 sovedyr hun sover med.
I aften tog det ca. 3 kvarter og putte - det går jo ikke :-) jeg prøvede og holde hende i hånden lidt og derefter forklare hende at nu var hun puttet og sagde godnat. Fortalte hende at mor og far sidder lige nede i stuen og hendes dør står åben så hun kan høre os.
Hun begyndte og skrige og råbe at jeg ikke måtte gå og hun savnede mig. Jeg må indrømme når hun siger hun savner med - bliver jeg selvfølgelig blød om hjertet og tænker : Måske hun virkelig savner mig og har brug for mig - og så skal hun også have sin mor.
Jeg gik tilbage og holdte lidt i hånden og spurgte om hvorfor hun bliver så ked af det - og hun siger igen - mor jeg vil have dig og du skal blive her og holde i hånden - og ja sådan blev det så endnu engang.
Min mand gik dog derop først gang hun skreg efter mig og det blev det kun endnu værre af - hun skældte ham ud og bad ham gå fordi hun ville have sin mor.
Hvad gør vi forkert og har vi selv sat os i denne situation fordi vi egentlig har lyttet til hvad hun har sagt og forsøgt at efterkomme det hun havde brug for? - hvad gør vi for at komme videre herfra?
I "gamle" dag lavede man nok en "kold tyrker" og lod børnene græde, men det er vi på ingen måde tilhænger af - da vi er overbevist om at de ikke græder for sjov - men omvendt har vi lidt svært ved at vurdere om hun også siger noget bevist for at få sin vilje - hun er jo 4 år nu :-)
Håber på et gode råd med på vejen som altid.
Bedste hilsner L´s forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.