Annonce

Annonce

Svar: Lidt om skemad


3. september 2012

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

I 6 måneders alderen må børn få rigtig mange fødevarer og jeres datter må gerne smage lidt af jeres mad. Det er generelt en god idé at tage udgangspunkt i familiemaden, så I stille og roligt begynder at spise lidt af det samme.

Før 6 måneders alderen gives grød uden gluten, men i 6 måneders alderen må jeres datter godt tilbydes gluten i mindre mængder og det anbefales at starte med lidt havregrød og øllebrød. Hun kan også få f.eks. ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv - rug har et lavt indhold af gluten og er derfor bedre at give end f.eks. hvede.

Hun må få stort set alle typer grøntsager og du kan lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Rodfrugter kan med fordel bages i ovnen, så trækkes den naturlige sødme frem.

Hun må også gerne få lidt kød eller fisk i sin grøntsagsmos. Stadig meget små mængder og stille og roligt tilvænning. Det kan være en god idé at starte med de lidt lyse kød og fisketyper - f.eks. lidt kylling eller kalkun eller lidt rødspætte eller torsk. Det er en god idé at koge det eller lavet det i ovnen.

Hun må godt få risengrød lavet med sødmælk ...


Annonce

... men ikke i store mængder. Hun bør som udgangspunkt ikke få mere end 1/2 dl. sødmælk af gangen. På samme måde må hun gerne få lidt sovs osv. på sin mos - det giver både lidt ekstra fedtstof og lidt smag og hun må godt få "boller i karry". Det er en fin ret til børn, men kræver ofte at barnet kan tygge lidt mere og jeg anbefaler det ofte i 7 måneders alderen.

Hun må godt få lasagne, men igen gælder at pasta jo ofte er lavet med hvede og derfor har et ret højt glutenindhold - hun må gerne få det, men ikke i store mængder, det handler om at øge hendes indtag af forskellige fødevarer gradvist.

Koldskål bør I ikke give hende. Det har for lav en fedtprocent og et ret højt proteinindhold ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeres datter må gerne drikke vand fra den kolde hane til sin mad, så hun stille og roligt vænner sig til at drikke vand på denne måde. I må i princippet også gerne bruge vand fra hanen til erstatning hvis I giver erstatningen med det samme. Gemmer I erstatningen, så skal vandet dog altid koges - og ja du har ret i at det kan være lidt mere skånsomt for maven at vandet koges, især hvis hun har en lidt sart mave ... :) så hos jer ville jeg starte med at prøve med ukogt vand af kop eller snapseglas så hun får det i små mængder og se hvordan hun reagerer på det.

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du forslag til opskrifter, dagsplaner og du kan slå alle de fødevarer op som du er i tvivl om. Jeg giver også mit forslag til hvordan man kommer igennem de forskellige fødevarer og hvad rækkefølge jeg tænker kan være godt.

Fortsat held og lykke - fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce