Svar: Snak om døden - 4 år, 5 mdr.

---

Kære R

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Det er helt almindeligt at børn i 4-5 års alderen pludselig begynder at interessere sig for døden. Netop i denne alder taler mange børn om de lidt større ting i livet og samtidig med at de begynder at interessere sig for, hvad der sker når vi ikke er her mere, så begynder mange også i denne alder at stille spørgsmålstegn ved hvor vi kommer fra, hvordan babyer kommer ind i maven osv.

Når børn når skolealderen, så vil de ofte begynde at tænke lidt mere over liv og død end tidligere. Det handler ofte om at børn i den alder, begynder at kunne forudse forskellige slutninger på forskellige situationer - hvor mindre børn naturligt ikke kan gennemskue, hvordan ting ender. Det betyder at børn omkring 5-6 års alderen tænker mere bevidst over de ting de hører i hverdagen og tænker over, hvordan det kan påvirke dem. Børn i den alder kan godt finde på at stille spørgsmål om, hvad der vil ske med dem, hvis I forældre dør eller hvad der vil ske med dem, hvis de bliver syge - vil de så kunne blive reddet på hospitalet osv. Og det er således helt normalt at jeres dreng nu, hvor han er 4.5 år, begynder at spørge ind til disse ting. De er starten på at finde ud af "meningen med livet" :)

Det er naturligvis vigtigt at lytte til ham og anerkende hans følelser og det lyder som om at I gør dette rigtig fint. Det er helt fint at tale om farmor, fortælle at hun sidder på en stjerne osv. og at hun ikke kommer igen. Det er til dels også vigtigt at være ærlig, men samtidig skal man også berolige og betrygge og især i jeres situation. Når jeres dreng spørger til jer forældre og hvor længe han vil have jer, så er det vigtigt at du beroliger og betrygger og giver ham optimistiske forklaringer, som han kan finde roen med. Du kan ikke garantere ham at I forældre ikke dør - men du kan sige til ham "jeg lover dig, at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at leve - for intet er mere vigtigt for mig, end at vi to altid skal være sammen" eller lignende. Og I kan tale med ham om vigtigheden i at være sammen, nyde hinanden og nyde livet og alle de dejlige ting man kan - netop når man kan ... Hos jer ved jeg, at I om nogen sætter pris på nuet. Når man har alvorlig sygdom inde på livet, så bliver ens prioriteringer anderledes :)

Du kan læse bøger for ham om døden og det at miste. Der findes flere bøger om døden, skrevet til børn. F.eks. bøgerne "Den hvide engel", "Da Idas farfar fik vinger" og"Bedstemor i Himlen".

I kan også læse billedbøger som f.eks. "Små døde dyr" om Ester der finder en død humlebi og sammen med sin lillebror og en ven laver en begravelse. Eller bogen "Op med humøret Emil" om Emil der mister sin kanin Belladonna, men mor hjælper ham med at finde sin egen måde at sige farvel på, og så går det bedre. At læse om kæledyr og døden kan også være en måde at tale om døden på :)

Og modsat kan du også læse bøger for ham om livets begyndelse og få den del med, så ...

---

---

... det ikke "kun" er det sørgelige der fylder, men også alle de dejlige ting :)

Det lyder for mig som en helt naturlig del af den udvikling jeres dreng går igennem og derfor ikke noget I lige nu behøver tale med en børnepsykolog om ... :) Men du skal naturligvis reagere, hvis du synes han "hænger fast" i at tale om farmors død, bliver oprigtigt ked af det og virker påvirket af det på trods af at han jo ikke har kendt hende. Det at han interesserer sig for hende, kan dog også hænge sammen med at han naturligt interesserer sig for sin historie, sin baggrund - netop hvem er jeg og hvor kommer jeg fra .. Og så skal du naturligvis også tale med pædagogerne i børnehaven og hvordan de oplever jeres dreng.

Med hensyn til at komme først, gøre alting først osv. så vil børn naturligt bruge sammenligninger i hverdagen. Børn sammenligner sig med andre børn og sammenligner sig også med voksne. Når jeres dreng bliver ked af det, når I kommer først eller siger "det kan jeg ikke", så er det fordi han sammenligner sig med jer og det I mestrer og det gør naturligt ondt i ham, når han ikke føler at han kan det samme som jer. Det behøver ikke betyde at han har et lavt selvværd, - men hvis han altid føler sig mindreværdig, ikke føler sig god nok, føler at det han gør er forkert, siger at han ikke er pæn, ikke god nok osv. så kan det være tegn på at hans selvværd ikke er særlig højt. Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af at have værdi. Så føler vi at vi er okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget og andre kan noget andet. Så føler vi at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

---

---

Alle fireårige har dog svært ved konkurrencer og f.eks. også svært ved at tabe i spil og derfor er det en rigtig god idé at I nogle gange laver ting med ham, hvor han naturligt får følelsen af at kunne og være på lige fod med I andre :) Han har brug for små succesoplevelser og følelsen af "yes, jeg gjorde det!".

Når I har konflikter i hverdagen, så er det helt normalt for alderen og det er en god idé hvis du kan prøve at se det som et sundhedstegn, når jeres dreng gør det modsatte af, hvad du beder ham om ... Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde ud af hvem han selv er og godt igang med at udvikle sin egen vilje, sin egen mening om tingene. Det er helt naturligt og også vigtigt at han begynder at træffe flere og flere egne valg, men det giver naturligt ekstra udfordringer i hverdagen, for når han skal foretage egne valg, så er han jo nødt til at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil ... og derfor opstår der dagligt konflikter og derfor opstår de situationer, hvor du skriver at "viljer og uenighed støder sammen".

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé og indblik i hvad der sker hos jer i øjeblikket og hvordan I kan komme videre - og at du også får lidt ro med på vejen.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---