Svar: Pasning
Kære mor med separationsangst :)
Tak for dit brev :)
Det er vigtigt at jeres datter får tid til at lære sin barnepige at kende og i første omgang vil det være rigtig godt, hvis hun kan være sammen med sin barnepige samtidig med dig. Jo mere I er sammen, jo bedre er det.
Din datter vil for det første spejle sig i dig og når hun mærker at du er tryg ved barnepigen så vil din datter naturligt også føle sig mere tryg i hendes selskab. Når hun er alene med hende, så er hun fremmede, og din datter har ingen at spejle sig i, ingen der kan give hende ro og signalere at det er okay - det skal hun bruge dig til.
Det vil være rigtig godt at barnepigen leger med hende sammen med dig, at du så prøver at gå ud i køkkenet eller lignende og her forlader dem kortvarigt, så de to er lidt alene, samtidig med at du hurtigt kan komme tilbage, betrygge og berolige din datter, når hun bliver lidt utryg ved situationen.
Det vil være rigtig godt at I spiser sammen, så I alle sidder ved bordet og barnepigen prøver at snakke lidt med din datter undervejs, evt. prøver at give hende mad, hvis hun får lov - hvor du igen hele tiden bekræfter at det er okay, og ikke farligt.
Det samme med at skifte jeres datter, det vil være rigtig fint at du skifter lillepigen med barnepigen ved siden af og at barnepigen også ...
... prøver at skifte, men hvor du så står ved siden af og igen betrygger og beroliger netop signalerer at det er helt okay, jeres datter kan være fuldstændig tryg.
Børn har det man kalder for primære og sekundære omsorgspersoner og det er vigtigt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne.
Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Det er det man kalder for de primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en barnepige osv. Det er en person som barnet bruger, når mor eller far ikke er der. Barnet vil knytte sig til denne person på en lidt anden måde end barnet er knyttet til sine forældre og det er rigtig godt og fint for barnet, at have disse personer - men det tager tid at opbygge dette forhold og jo mere barnet og den voksne er sammen, jo tættere bliver deres tilknytning :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









