Brev:
Ked af det i vuggestuen?
Hej Helen
Jeg har læst mange af dine gode svar, men har nu behov for et helt konkret råd i forbindelse med min datter.
Jeg er alene med hende og har været det fra start. Hun har rigtig god kontakt til alle sine bedsteforældre der ofte er på besøg og passer hende når jeg arbejder i weekenderne. Hendes far kommer også jævnligt (1-2 gange om ugen) hvilket fungerer fint. Enten hygger vi os sammen når de er her og ellers tager de på tur. Alt det er jo rigtigt fint og både min datter og jeg nyder samværet med alle i familen.
Problemet er når hun skal passes i vuggestuen. Hun startede da hun var 9 måneder og det var en meget svær og hård tid. Det tog over 2 måneder før hun blev"kørt ind". Der var en del problematikker der dog løste sig hen a vejen og vi havde en status samtale, hvorefter det begyndte at gå helt godt. I en periode tilmed så godt at hun ikke pev når jeg afleverede hende, men det er dog som oftest stadig sådan at der bliver fældet en tåre når jeg går.
Inden sommerferien var hun begyndt at slå mig. Det kom i forskellige situationer og var altså ikke kun fordi hun var vred og afmægtig. Nogle gange når vi lå og puttede kom der en hånd flyvende for fuld kraft, hvorefter hun bare lå afventende og kiggede på mig med et smil på læben. Jeg sagde selvfølgelig "nej" og "av" osv og greb hendes hånd. Hvis det fortsatte vendte jeg mig væk fra hende /gik væk hvorefter hun kom og aede mig. Jeg undrede mig meget over hvorfor hun pludselig var blevet så voldsom og spurgte personalet i vuggestuen om det var noget de oplevede og havde problemer med. Til det fik jeg et svar jeg blev temmeligt ked af. Pædagogen sagde at min datter "jo havde fået nogle ordentlige slag af de store børn, da hun jo var den mindste"...! Nu var hun ikke læmgere den mindste og havde lært at sådan kunne man sige fra overfor de andre, så nu delte hun selv klask ud.
Pædagogen skyndte sig samtidig at sige at de voksne selvfølgelig slår hårdt ned på det hvis de ser et barn slå og at de ikke havde oplevet det som et problem hos min datter og at dét at slå var en naturlig del i udviklingen. Jeg gik hjem og læste lidt om det fandt frem til at det havde noget med manglende sprog osv at gøre og slog mig til tåls med det. Fortsatte dog med at sige fra og forsøge at gøre det "rigtigt" og håndtere det på en god måde som du skriver til flere herinde.
Ferien kom og på en eller anden måde ebbede det ligesom ud. Hun slog stadig, men mest når hun var sur/utilfreds og sjældent på mig, men derimod i gulvet/på væggen/i sofaen osv.
Efter ferien var det som at starte forfra i ...
... vuggestue med tårer, gråd og hun klamrer sig til mig på en måde hvor hun hægter sig fast om halsen på mig og skal vrides af... Nå ja, hun skal jo lige køres ind igen tænkte jeg. Efter en uge begyndte hun at slå igen og det tog til. Jeg spurgte igen i vuggestuen om hun blev slået af de andre børn, om hun slog på dem eller om hun "bare" så det ske imellem de andre børn. Hertil blev der svaret at de ikke havde oplevet nogen problemer med det og at det er en del af hendes udvikling. Jeg synes dog ikke jeg fik svar på, hvordan det kan være hun holdt op med at slå i 3 uger hvorefter det starter igen i takt med at hun kommer tilbage i vuggestuen...
Da jeg skulle aflevere idag begynder modstanden allerede 100 m før vi når hen til vuggestuen, hvilket aldrig er oplevet før. Hun plejer selv at gå, men hun ville op og prøvede at få mig til at gå den anden vej alt imens hun hægtede sig fast om halsen på mig. Da vi når ind har hun fast om min hals med et jerngreb. Jeg prøver at tale hende til ro uden held og der er et "nyt barn" der lige er startet der sidder og græder højlydt på skødet af en pædagog der forsøger at trøste. En anden pædagog kommer hen til min datter og jeg, og jeg deler min oplevelse/bekymring over min datters "pylren" med hende.
Hun fortæller at min datter synes at det er rigtigt svært med den nye dreng der græder meget og tager pædagogernes opmærksomhed. Hun fortæller at min datter bliver rigtig vred og ked af det når de krammer og trøster den nye, hvilket de gør rigtigt meget (hendes ord). Hun siger samtidig at det er vigtigt at vi kommer derover HVER dag. Da det er tid til frugt og støjniveauet er højt virker pædagogen noget stresset (sur) og siger at NU skal jeg sige farvel og gå for de skal til at spise (havde været der 5 min.) og griber fat i min datter der stadig her mig i jerngreb og trækker hende fri samtidig med at jeg lige så stille forsøger at få hendes arme til at slippe og kysse hende farvel. Det gør jo pokkers ondt i krop og sjæl at gå fra sit barn der er helt opløst...
Ligenu er jeg dybt frustreret og desperat for hvordan pokker jeg får vuggestuen til at blive en god oplevelse? Skal jeg fortsat tage dét at hun slår som helt naturligt og en del af alderen? Er der noget jeg kan gøre anderledes? Skal jeg endnu engang forsøge at få en samtale med personalet om det hele? Eller er det på tide at kigge efter et andet sted hun kan være når jeg er på job? Jeg er jo glad for vuggestuen,- både fordi den ligger bekvemt og fordi jeg mener at broderparten af personalet er yderst kompetente....
Frustrerede og desperate hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S