Annonce

Annonce

Svar: Skemad og hård mave


20. august 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lotte

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt at du, når du giver mere og mere skemad, stadig sørger for at holde mængden nede. Det vil sige, at du skal øge antallet af måltider, men ikke nødvendigvis øge mængden af mad til hvert måltid. Det er vigtigt for at holde gang i maven, at din dreng drikker mælk nok og hvis han indtager for store mængder skemad, så drikker han ikke nok og så får han hård mave.

Det er også vigtigt at du varierer mellem forskellige grødtyper og at du nu stille og roligt begynder at introducere de lidt grovere grødtyper som havregrød og øllebrød og hen af vejen kommer også flerkornsgrød til. Disse grødtyper vil naturligt sammen med vand af kop og mælk have en god virkning på maven.

Og så er det vigtigt at du nu begynder at tilbyde så mange forskellige typer grøntsager som muligt. Jo mere variation jo bedre er det og du må gerne lave f.eks. rodfrugtsmos, så han igen får noget, som maven arbejder lidt med. Også kød og fisk skal stille og roligt i grøntsagsmosen og du må også gerne give ham lidt af jeres sovs eller lave lidt tomatsovs eller smørsovs og komme det på grøntsagsmosen, fordi det kan være med til at "smøre" lidt, så maven ikke bliver hård.

Jeg anbefaler altid at man giver ½-¾ dl skemad, vand af kop og følger efter med mælk i stedet for at give 1-1 ½ dl skemad og barnet så afviser mælken bagefter eller ikke drikker ok.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes en lille portion havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop. Du kan også veksle mellem at give grøntsagsmos den ene dag og øllebrød den anden dag.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, vand af kop og ammes også fortsat om eftermiddagen

Powernapper evt. eller den springes måske nogle dage over

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med lidt kød eller fisk, evt. lidt af jeres sovs, vand af kop. Suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.

Ammes ...


Annonce

... og/eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Det er ritig godt med 5-6 amninger i døgnet, det sikrer væske- og mælkebehovet og giver samtidig plads til mere rigtig mad i maven. Ammer du mere end dette, kan det være en god idé at skære ned og det vil være amningerne om natten, der skal væk først. Herefter skæres ned i amningerne om dagen og det vil således ofte være passende at amme fire gange i døgnet, når din dreng er 7 måneder. Disse amninger vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder og i stedet erstattes med lidt mere mad.

Det er en rigtig god idé at give mad i hånden. Det styrke ham mundmotorisk og lærer ham at spise mad med mere bid og tyggemodstand. Det giver ham også en fornemmelse af at mad smager forskelligt og lærer ham at det er dejligt at spise :)

Jeg anbefaler ristede rugbrødsbjælker, da de er hårde udenpå og bløde indeni. Du kan også prøve med lidt tvebakker, skorper, endeskiven af et franskbrød, flute eller lignende - du skal dog være opmærksom på at lyst brød jo indeholder meget hvede og dermed gluten. Derfor er rugbrødsbjælker gode :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Agurk er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer og du kan skære en skive på 1 ½ cm, fjerne kernerne, så det bliver til en ring og sætte den på hans tommelfinger, så er den lettere for ham at styre :)

Frugtbåde er godt, men det bør være blød frugt som f.eks. en appelsinbåd og når han bliver bedre til det, så kan du supplere med melon, blomme, fersken eller lignende. Æble ville jeg vente med, da det knækker meget let og sætter sig fast i halsen. Det skal være blød og moden frugt :)

Du kan også give ham et stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at sidde med - det må han gerne få :)

Har han hård have og du ikke kan få bugt med dette via kosten, så vil det være en god idé at give ham laktulose eller movicol. Tal med lægen om, hvad lægen vil foreslå. Det er vigtigt at maven fungere, hvis han har hård mave og svært ved at komme af med afføringen, så vil det naturligt påvirke hans appetit, så han spiser mindre ... :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce