Annonce

Annonce

Brev:

At falde i søvn


14. august 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

At falde i søvn

Hej Helen

Vi har en søn på 10 måneder. Jeg oplever i det daglige ofte problemer med at få ham til at sove. Han har egentlig aldrig været særlig god til at falde i søvn og har heller aldrig sovet ret lang tid af gangen, hvis jeg nu sammenligner med de andre børn i min mødregruppe. Han er ellers generelt en glad og smilende baby, der er MEGET aktiv. Han har hele tiden været rigtig godt med motorisk og vægtmæssig er det også fint. Så alt i alt er han jo en dreng der trives og jeg nyder at gå hjemme hos ham.

Problemet lige nu drejer sig i første omgang om at få ham til at sove i barnevognen. Han skal starte i dagpleje om 3 uger og skulle jo gerne kunne sove i sin barnevogn der. Jeg har i en periode hen over sommeren holdt pause med at putte ham i barnevognen fordi det efterhånden var blevet en dårlig oplevelse for os begge. Han ville ikke ligge ned, heller ikke selvom han tydeligt var træt. Jeg valgte derfor at putte ham i sengen indenfor, hvilket nu heller ikke var helt så nemt. Det har til tider taget op mod 1½ time at få ham til at sove, hvilket har været noget opslidende for mig. Det har til tider været en kamp mod tiden, for jeg kunne jo se at hvis ikke han snart faldt i søvn, så kunne han jo nærmest ikke nå at sove inden han skulle op igen. Han fik derfor af og til kun en lur på 30 minutter.

Jeg har nu i 2 uger øvet i at få ham til at sove i barnevognen igen ved at gå tur med ham og lade ham sidde op og falde i søvn og så derefter lægge ham ned. Det er gået ok med nogle få undtagelser. Han er endda selv nogle gange begyndt at lægge sig ned og give sig til at sove. Jeg roser ham når han lægger sig ned. Så langt så godt. Men men men de sidste par dage har jeg måtte gå længere tid med ham og i dag mislykkedes det totalt og efter 2 timer havde jeg en meget ulykkelig dreng, som jeg måtte amme for at få ro på. Kl. var da 15.45 og han kunne selvsagt ikke nå at sove ret længe. Jeg håber at dette ikke gentager sig, nu det lige gik så godt.

Desværre synes jeg tit at når jeg lige har fundet noget der virker, så går der lige nogle dage og så dur den løsning ikke mere. Men hvis nu det fortsætter med at gå godt, hvordan kommer jeg så videre herfra? Jeg må ofte gå omkring ½ time før han falder i søvn også selvom han er træt, når vi går af sted. Jeg vil jo gerne nå dertil hvor han bare kan lægges i barnevognen og så give sig til at sove. Eller i det mindste bare nå dertil hvor jeg blot skal trille vognen frem og tilbage nogle gange inden han sover. Det er rigtig svært at finde ud af hvornår han egentlig er træt. Når han sidder i barnevognen kan han godt gabe, men er han i gang med at lege på gulvet, så kører det bare derudaf uden at han signalerer om han er træt.

En anden problemstilling er at falde i søvn om aftenen. Som det er nu så bliver han ammet i søvn Jeg forsøger at have det samme putteritual hver aften: aftensmad, bad, godnatgrød, få læst en kort historie, hvor vi sidder i min ...


Annonce

... seng. Han ammes derefter og falder i søvn og flyttes over i sin egen seng. Jeg har haft en mistanke om at han er afhængig af brystet for at falde i søvn. Hvis ikke han falder i søvn ved amning, så starter balladen, hvor han er meget svær at få til at sove. Han rejser sig i sengen også selvom han lige var ved at falde i søvn. Jeg går lidt til og fra eller også lægger jeg ham ned gentagne gange afhængig af situationen. Det er oftest endt med at jeg igen har ammet ham lidt senere, hvor han så er faldet i søvn.

Lige for tiden er det egentlig gået rimeligt nemt med at han er faldet i søvn ved brystet. Jeg har forsøgt at holde ham så vågen at han kan registrere at han bliver flyttet til egen seng. Han har nemlig haft en tendens til at vågne efter ½-1 time. Det synes jeg nu han gør alligevel. Nogle gange er han hurtig til at falde i søvn igen og andre gange er han meget ulykkelig og kan kun trøstes af brystet.

Jeg vil egentlig gerne snart stoppe med amningen. Jeg skal starte på arbejde om 1½ måned og skulle gerne være færdig med at amme der. Jeg har skiftende arbejdstider og han skulle jo gerne kunne falde i søvn uden brystet til den tid. I princippet har jeg egentlig ikke noget imod at amme ham længere, men jeg tænker at det måske kan blive forvirrende at han nogle gange kan få bryst og andre gange ikke. Pointen er at der skal findes en anden måde at få ham til at sove, så hans far også kan putte ham.

Jeg har forsøgt med at flaske, han spiser lidt men vil stadig have bryst for at falde i søvn også selvom hans far putter ham. Det er lige som om han ikke rigtig kan finde ro. Jeg forsøger også at afkorte amningen ved at lirke brystet ud. Det må jeg gøre utrolig mange gange, da han er meget vedholdende. Jeg tror desuden, han er så aktiv motorisk at det er svært for ham at finde ro til at sove både dag og aften. Det er svært at give ham ro bortset fra med brystet. Han vil ikke bruge sin sut mere og bliver sur når han tilbydes den. Han vil ikke at jeg tager ham i mine arme og vugger ham. Han vil ikke ligge i sengen. Heller ikke i min seng ved siden af mig.

Min sundhedsplejerske mener at jeg skal stoppe med amningen. Men jeg kan da godt regne ud at jeg kommer til at have en meget ulykkelig dreng. og jeg bryder mig ikke om at han skal græde for længe. Jeg synes at der må da være en mere human måde at gøre det på end at sige stop fra den ene dag til den anden?

Jeg har to af dine bøger om søvn og mad og forsøger at følge din døgnplan. Vores dag starter ca kl. 6.30, jeg vækker ham fra formiddagslur efter 45-60 minutter og han sover ca 1½ over middag. Tidligere sov han 2 x 1½ time, men efter samråd med min sundhedsplejerske vækker jeg ham nu om formiddage, for at se om han så er nemmere at få til at sove over middag. Jeg forsøger at begrænse amningen til to gange i døgnet dvs aften og sen aften/midnat.

Så kære Helen har du et par gode råd til hvordan jeg kommer videre?

Med venlig hilsen
A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce