Svar: Trodsalder

---

Kære Forældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder ganske bestemt som om at selvstædigheden buldrer godt igennem hos jer i øjeblikket og det er en alder, der kræver rigtig stor tålmodighed, forståelse og omsorg - også selvom det nogle gange er svært, fordi det netop er i Føtex eller midt på gaden at jeres dreng "kollapser" ... :)

Jeres dreng reagerer som han gør, fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Børn der bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, danner naturligt de forbindelser i hjernen, der på sigt vil gøre barnet selv i stand til at lytte, beherske vrede, være venlig og i det hele taget lære, hvordan man møder en anden. Et barn der mødes af tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed vil begynde at tilpasse sig dette. Det vil aktivere de celler og forbindelser i barnets hjerne, der f.eks. styrer frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Og det I hele tiden skal tænke på er, at I skal vise ham, det I gerne vil lære ham - også selvom I skal gøre det igen og igen og igen og igen og ...

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller ...

---

---

... flugt.

Jeres drengs hjerne består altså af flere dele og når han bliver frustreret, ked af det, når verden bryder sammen for ham over ting der for jer ofte er bagateller, så er det vigtigt at I appellerer til hans storhjerne. Det er den, I påvirker når I viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. I styrke altså denne del af hjernen ved at sætte jer ind i hans situatio, give ham idéer til hvordan han kan komme videre, rumme hans følelser og frustrationer - og stille og roligt så lærer han det I gerne vil lære ham :)

Hvis man går fra ham, vælger at kalde ham hysterisk, f.eks. siger "hold op med at skabe dig!" eller lignende og via jeres kropssprog signalerer at I ikke orker ham, ikke gider ham osv. så påvirker I hans mellemhjerne. Og de centre I der får stimuleret er dem der styrer f.eks. raseri, frygt og separation og sorg ... Derfor vil det ikke hjælpe ham, men kun gøre ham endnu mere frustreret og ked af det.

---

---

I mange situationer vil det hjælpe at give jeres dreng en medfølende reaktion "det er også dumt at ...", "sssåå skat, bliver du bare så ked af det, nååå søde ven .." - og han kan rette jer "jeg er ikke ked, jeg er sur!" og så kan I møde ham der "jeg kan godt forstå, du bliver sur, når du ikke må få ... det er også irriterende" eller lignende. Så han føler sig forstået og mødt. Det er ikke det samme som at han får sin vilje, men det har stor betydning at han mærker at I forstår ham og lytter til ham.

Når der er noget I gerne vil have ham til, så prøv nogle gange at fokusere på de ting der skal ske efterfølgende og formuler det positiv "hvis du skynder dig at sætte dig i autostolen, så kan vi læse en historie, når vi kommer hjem", så fokus bliver på de ting han gerne vil og som der naturligt er plads til, hvis I hjælpes ad. Det kan nogle gange hjælpe meget og gøre at tingene går lidt mere gnidningsløst.

At morfar ikke oplever samme konflikter som I gør er helt naturligt. Jeres dreng er nødt til at have disse konflikter med jer, fordi han skal adskille sig fra jer. Han kan ikke udvikle sin selvstændighed, han kan ikke danne sine egne meninger uden at være uenig med jer og øve sig på jer :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---