Brev:
Vil ikke lave stort på toilettet

Hej Helen.
Først lidt baggrund:
A er 4 år og 6 måneder. Hans sproglige udvikling er ikke gået ret stærkt og han taler som en 3 årig, så vores samtaler er derefter.
For omkring tre måneder siden blev vi enige om at kun små børn har ble på, og A er jo en stor dreng, så han skulle ikke have ble på mere.
Det er gået rigtig godt, og efter et par dage med masser af vasketøj, så opdagede han hvordan det fungerede, og nu går han fint på toilettet når han skal tisse, uanset om han er hjemme, i børnehaven, oppe hos bedsteforældre eller han er ude på tur. Han spørger efter toilettet når det er ved at være tid, og vi ikke er i nærheden af et, og han holder sig indtil vi finder et.
Problemet er afføringen.
I børnehaven er han rigtig god og går på deres lille toilet. Det er over to måneder siden vi havde vådt tøj med hjem deroppefra (indrømmet, der har været sommerferie på tre uger i Juli, men stadigvæk...)
Vi har spurgt børnehavepædagogerne om, hvad de gør, men deroppe er han god til selv at sige, hvornår det er, og nogle gange, så virker det som om der er tilfældig gevinst, når de tager ham med derud.
Herhjemme har vi et toiletsæde, som han for længst har regnet ud. Han kan både sætte det op og kravle op på det helt selv.
Men han går ikke derud.
Selv når han har lavet afføring, ignorerer han det og fortsætter med hvad det end var, han var i gang med. Det er først, når vi tager ham med på toilettet næste gang at lugten sladrer.
Han laver konsekvent afføring i tøjet, når han er hjemme eller hos bedsteforældrene.
Han er meget glad for at spille computer, og vi har tænkt på om det er fordi han glemmer at gå på toilettet, så vi havde halvanden måneds tid, hvor der stod et æggeur ved computeren, og hver 15. minut ringede det, og så var det tid at ...
... gå ud på toilettet og prøve at lave pølser.
Det hjalp ikke, og afføringen kom stadig i tøjet i de 15 minutter, som gik mellem uret ringede to gange.
I weekenderne er det helt slemt. Når han står op før os i weekenden, går han direkte hen til computeren og sætter sig til at spille, og når vores vækkeur ringer (hvis vi ikke er vågnet før), så står vi op til et barn og en trip-trap stol, som han selv har sat hen foran computeren, som er dækket til med afføring.
Vi har prøvet at lade ham sidde og spille uden bukser på, både med og uden ur.
Samme resultat.
Vi har prøvet at afbryde hans computerspil efter ½ time og få ham til at lave noget andet (lege med tog, danse, spille spil med os).
Stadig ingen gevinst.
Vi har prøvet at sige at når han lavet pølser, så får han ikke lov at spille computer mere (den ide er vi gået væk fra)
Ingen ændring.
Vi har prøvet at nægte ham computeren helt, så må han lave andre ting.
Heller ikke det virkede.
Vi har prøvet at fortælle ham at det bare var et lille uheld, og at vi er sikre på at han nok skal nå på toilettet næste gang.
Vi har prøvet at blive sure og skælde ud.
Vi har prøvet at blive kede af det.
Vi har prøvet at ignorere det.
Vi har husket at fortælle ham at han er dygtig, de få gange det er lykkedes.
Vi har prøvet at bestikke ham med et stykke slik hver gang han går på toilettet.
Vi har prøvet at gå med ham hver gang, og sidde med ham derude og læse for ham, eller bare snakke om alt muligt.
Vi har prøvet at lade ham sidde derude selv.
Vi har prøvet at give ham nye underbukser med hans ynglingsfigurer, og fortælle ham at den og den figur ikke vil have at han laver pølser i de underbukser.
Jeg ved ikke længere hvad vi kan gøre, og intetnettet har ikke flere gode ideer at give.
Hjælp!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






