Brev:
Sprogforståelse og kollektive beskeder

Kære Helen,
Vores søn begyndte i børnehave for et halvt år siden, da han blev tre.
Han har altid været en meget glad, kærlig og livlig dreng, som vi aldrig har haft store bekymringer over. I vuggestuen sagde de nogle gange - med kærligt glimt i øjet - at han var 'sin egen', og at han trivedes bedst med at være sig selv. Han er rigtigt god til at underholde sig selv og er utroligt god til at koncentrere sig og får med jævne mellemrum en interesse, der optager ham dybt (landbrugsmaskiner, brandbiler, eller lignende). Så læser vi en masse om emnet med ham og han husker næsten hvert et ord fra bøgerne.
Men selvom han nogle gange er en lille 'nørd' er han det sidste halve års tid også blevet meget mere interesseret i sociale lege med andre børn, har gode legekammerater og elsker også at lege og snakke/læse/hygge med sin mor og far:-)
Vores bekymring er først kommet nu, hvor børnehaven flere gange har påpeget ting omkring hans sprog og væremåde. Første gang handlede det om at de syntes han talte utydeligt og at han var svær at forstå. Vi var meget overraskede, for vi syntes selv (og alle der kender ham gav os ret) at han havde et stort og tydeligt ordforråd. Børnehaven rådede os til at de lavede en sprogvurdering, hvilket vi tog imod, da vi ikke ville modsætte os deres professionelle vurdering af ham.
Resultatet af sprogvurderingen var faktisk, at han har et ordforråd over gennemsnittet og at hans udtale og grammatik var helt i top! Tilgengæld påpegede pædagogen, som havde lavet testen, at der var andre områder, hvor han 'scorede lavt', fx var der nogle af opgaverne, som han slet ikke reagerede på med mindre hun rørte ved ham og havde øjenkontakt og nogle af opgaverne, som han bare ikke løste rigtigt (som at stille et stykke legetøj foran, bagved og ved siden af et andet stykke legetøj). Endnu en gang var vi overraskede, men vi nåede gennem en god samtale med pædagogerne frem til at vi derhjemme ville arbejde med hans evne til at forstå og handle på de beskeder vi giver ham, som fx at tage sit tøj på, tage skoene af, sætte sin tallerken hen på køkkenbordet, osv.
Det synes vi selv er gået rigtigt godt, og vores dreng har udviklet sig rigtigt meget her i sommer, hvor han har smidt bleen og sutten, er blevet meget mere selvhjulpent og selvfølgelig fortsat har udviklet sit sprog og sin forståelse af verden omkring ham. Det skal også siges, at vi generelt betragter os ...
... selv som meget kommunikative og altid har lagt vægt på at snakke med vores søn, inddrage ham, læse med ham og snakke med ham om de ting vi oplever.
Vi har ikke haft et opfølgende møde med pædagogerne om det med sprogforståelsen.
I dag henvendte de sig så til mig og spurgte om vi havde fået hans hørelse tjekket - de har lagt mærke til at han har meget svært ved at tage imod kollektive beskeder, siger de. Når de andre rejser sig fordi de bliver bedt om at sætte deres kopper og tallerkner på plads, sidder han ligesom i sin egen verden som om han ikke har registreret det. Og nu overvejer de om det kan være nedsat hørelse.
Jeg ringede straks til en ørelæge og bestilte en tid. Vi har aldrig selv tænkt over om han kunne have nedsat hørelse og han har aldrig haft så meget som een mellemørebetændelse. Han er een gang blevet tjekket for væske i øret, da han havde været forkølet i lang tid, men der var intet.
Ørelægen sagde, at hun mente at hvis der var nedsat hørelse ville vi selv have lagt mærke til det for længst, men vi fik alligevel en tid.
Vi er bare meget forvirrede nu, fordi vi pludselig har fået tre forskellige beskeder fra børnehaven om vores søns sprog og sprogforståelse, som vi ikke ved hvordan vi skal reagere på. På den ene side vil vi gerne samarbejde med børnehaven, hvis de mener at der er grund til bekymring for vores søns udvikling. På den anden side har vi jo bare slet ikke selv oplevet hans væremåde eller sprog som et problem herhjemme, så vi er også lidt frustrerede over deres beskeder. Og det allervigtigste for os er jo at handle på en måde som er bedst for vores søn og hans udvikling. Vi er blevet meget berørte hver gang børnehaven har henvendt sig til os - det gør os bekymrede og vi bruger meget energi på det.
Mere konkret er vores spørgsmål måske: Hvordan skal vi vurdere pædagogernes bekymring over hans sprog/evne til at modtage kollektive beskeder? Er der noget vi kan gøre herhjemme for at hjælpe ham og er der overhovedet grund til at hjælpe ham, når han stadig kun er en 3 årig dreng i rivende udvikling? Kan hans manglende reaktion på beskeder måske skyldes 'selektiv hørelse', at han er lidt i sin egen verden, og måske er lidt verdensfjern? Eller kan der være andre, mere bekymrende grunde til det?
Det skal siges, at vi generelt er glade for børnehaven og at vores søn også virker rigtigt glad for den.
Med venlig hilsen
de forvirrede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!







