Svar: Opstart på skemad
Kære Mor
Tak for dit brev :) Dejligt at høre at det går så godt med både skemad og amning.
Jeg vil lige starte med at sige, at du i min bog "Helens bog om børn og mad", finder svar på stort set alle spørgsmål om børn, mad og ernæring. Du finder dagsplaner, så du kan vurdere måned for måned, hvor meget mad og amning din datter har behov for, du finder opskrifter og du kan også slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er noget din datter må få ...
Men så til dine spørgsmål:
- I er begyndt tidligt med skemaden og derfor vil opstartsfasen naturligt være længere. Din datter skal have tid til at vænne sig til at spise fastere føde og hendes mave skal stille og roligt modnes og kunne nedbryde flere og flere fødevarer. De fleste børn vil i din datters alder trives med 2 skemåltider dagligt og omkring 6 måneders alderen øges til 3 måltider - her gives ofte morgengrød som det 3. måltid, så barnet således får grød om morgenen, grøntsagsmos eller grød til frokost og så grøntsagsmos om aftenen.
Da din datter er så godt igang med skemaden som hun er, så må du godt allerede nu prøve med et 3. skemåltid - men det er vigtigt at du stadig giver meget små mængder. Det vil være helt fint at hun f.eks. spiser ½ dl tre gange dagligt og derudover stadig ammes som du plejer. Når hun så bliver 6 måneder, så kan du begynde at give hende lidt frugt som mellemmåltider og begynde med de grovere grødtyper, ligesom hun i den alder også skal begynde med kød eller fisk i mosen.
Det er rigtigt, at det er vigtigt at udnytte det vindue, hvor hun er interesseret og tydeligt har lyst. Men når det er sagt, så kan man også starte med alt for store mængder mad og det kan gøre at hun så lukker munden sammen, når hun bliver 6 måneder og pludselig ikke vil spise - og det er ikke så godt. Så hellere lidt af gangen, variere lidt mellem de forskellige grød og mostyper, så hun stadig synes det er spændende at spise :)
- Det er rigtig fint at du lige nu både ammer lidt, når hun vågner og ammer ingen inden hun skal sove. I takt med at hun får mere skemad, så vil hun naturligt begynde at kunne spise skemaden, når hun vågner og samtidig få vand af kop og vil så kunne få brystet inden hun skal sove. Det vil på sigt være en god rytme - lige nu er det fint at gøre som du gør, det fungerer godt og sikrer også at hun stadig får mælk nok ligesom det er med til at holde hendes mave igang.
- Vand gives som udgangspunkt sammen med skemaden, men er I på tur og du f.eks. ikke lige kan amme, må du naturligvis også gerne give hende lidt vand som tørstslukker mellem måltidet. Mælk er dog hendes hovedindtag og indeholder den næring hun har behov for - der er ingen næring i vand, så det bruges mest som tørstslukker. I takt med at hun bliver ældre og bedre til at drikke af en kop, vil vand naturligt dække en del af hendes væskebehov, men lige nu er mælken stadig vigtigst.
- ...
... Der sker ikke noget ved at du enkelte dage giver måltiderne lidt forskudt, men generelt er det en god idé at forsøge at holde fast i en dagsrytme, hvor hun spiser, ammes og sover på nogenlunde faste tidspunkter. Dette er med til at påvirke hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme, som har stor betydning for hendes evne til at sove godt (og det er jo dejligt med børn der sover godt:)), ligesom det også har betydning for hendes fornemmelse for mæthed og sult.
- Hun kan godt få for store mængder skemad. Det kan give forstoppelse og ondt i maven. Det kan også gøre at hun pludselig afviser brystet, fordi hun er for mæt og derfor ikke føler behov for mælken - men det er vigtigt at hun stadig får mælk nok. De fleste børn vil i din datters alder drikke 1000 ml mælk i døgnet, nogle har behov for mere, og derfor skal hun stadig ammes rigtig meget. Så det er bedre at give ½-¾ dl skemad og hun så vil have brystet inden hun puttes end at give 1-1 ½ dl skemad og hun så afviser mælken.
- Hvor meget du skal amme, for at antallet af migræneanfald nedsættes er svært at svare på. Generelt vil jeg sige at hvis man ammer mindst 6 gange i døgnet så "fuldammer" man normalt. Dine amninger vil naturligt stille og roligt nedsættes i takt med at din datter bliver ældre og får mere og mere skemad. De fleste børn har stadig brug for 6 amninger i 6 måneders alderen men i 7 måneders alderen kan ofte nedsættes til 4 og i 8-9 måneders alderen kan ofte nedsættes til 3 amninger i døgnet. Om dette vil påvirke din migræne må tiden vise ...
- Grød og grøntsagsmos kan holde sig et døgn i køleskabet og du kan godt lave en dobbelt portion om aftenen og så give den ene halvdel den aften og den anden halvdel til frokost næste dag. Da din datter ikke er ældre, vil det være fint at hun en gang om dagen får noget som ikke er helt nyt for hende. Til det andet måltid eller de to andre måltider, kan du så forsøge med noget nyt.
Hvis du fryser grøntsagsmosen ned, så vil jeg anbefale at du gør det uden mælk og først tilsætter mælken, når mosen opvarmes direkte i gryde.
- Du kan godt have hjemmelavet mos eller grød med i en køletaske. Det vil dog være godt, hvis du så kan varme det, hvor I tager hen - det kan f.eks. opvarmes lidt i en mikrobølgeovn. Så hvis du f.eks. skal i mødregruppe, så kan du godt have grøden med hjemmefra. Skal I i zoologisk have eller lignende, hvor du ikke lige kan varme mad, så kan det være en god idé at købe UHT behandlet grød og mos (på glas). Det kan holde sig og behøver ikke opvarmning før det gives.
- Flasker, opbevaringsbeholdere til udmalket mælk osv. bør stadig vaskes grundigt op og bør også skoldes efterfølgende. Men almindelige spisetallerkener, kopper, skeer osv. behøver du ikke koge/sterilisere. De kan vaskes op i opvaskemaskine eller i hånden, som du også gør med dit eget service.
Håber at jeg her har fået svaret på det hele - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








