Brev:
Mælkoholiker
Kære Helen.
Velkommen tilbage fra ferie.
Tak for dit sidste svar omkring putning. Vi er nu nået frem til, at der ingen gråd er omkring putning. Det er rigtig rart, men nu er vi klar til at gå et skridt videre og slippe af med flaskerne. Nu foregår det således:
Vi hygger i sofaen og når hun virker klar (mellem 19.00 og 19.30) sætter vi os i en stol på hendes værelse. Her får hun 220ml vælling. Derefter, bliver hun puttet i sin seng. Vi bliver siddende i stolen, og ligger hende ned hver gang hun stiller sig op. Sommetider løber hun rundt i sengen, og den eneste måde vi kan få hende til at falde til ro, er ved at give mælk på flaske. Hun tager ca. 120ml. Derefter falder hun straks i søvn. Hun vågner omkring midnat og der tager vi hende op til os. Vi kan kun få hende til at falde til ro, ved at give hende mælk på flaske.
Vi har prøvet at give mindre og mindre samt, at fortynde mælken med vand. Har også forsøgt med vand på flaske og mælk i kop. Men det hjælper bare ikke. F.eks i nat havde vi lavet 100 ml mælk som hun slugte, derefter gav vi hende sutten. Hun råbte nej nej, og blev ved med at sætte sig op og græde. Efter en halv times uro hvor intet hjalp, gav vi hende mælk igen. Hun faldt straks i søvn og sov til kl. 7.30. Sådan er det ofte.
Lige nu ser dagen således ud:
7-7.30: Vågner
Får bolle og mælk af kop.
8.30: Kommer i vuggestue
9.00: ...
... Frugt og brød
11.00: Frokost.
11.30-13.15: Middagslur
14.00: Frugt og brød
14.30: Bliver hentet fra vuggestue
Når vi kommer hjem får hun frugt, rosiner, boller, yoghurt, riskiks eller andet ”let”.
17.00: Let aftensmad og mælk. Med let aftensmad menes pasta med pålæg, købefrikadelle, fisk i ovnen eller andet som ikke tager så lang tid at forberede.
18.30: Aftensmad med os andre. Her får hun det samme som os.
Hun drikker letmælk til måltiderne og drikker en del vand i mellem måltiderne.
19.30: Vælling
20.00: Mælk
24.00: Mælk
Grunden til, at hun får aftensmad to gange er, at vi forsøgte at indføre aftengrød. Men det vil hun simpelthen ikke spise. Jeg har prøvet med mange forskellige slags grød, men intet fanger.
Hun er generelt småt-spisende hvilket kan være meget frustrerende. Jeg har sommetider vejet hendes tallerken før og efter hun har spist og oftest er der forsvundet under 100g. Det er det samme de få dage hvor hun sover hele natten uden mælk. Nogle få gange spiser hun en kæmpe portion, men det hører til sjældenhederne.
Selvom hun er småtspisende ligner hun ikke en som mangler noget. Hun er 80cm og vejer 11 kg. Hun er altid glad og MEGET aktiv.
Vi har snart sommerferie, så der tænker jeg, at jeg må tage kampen op med flaskerne. Men jeg vil selvfølgelig gerne gøre det så smertefrit, for os begge, som muligt.
Med venlig hilsen
Ks mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.