Annonce

Annonce

Svar: Stoppe amning om natten


9. august 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Williams mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af hvad der sker hos jer, alle dine tanker og hvad du har forsøgt.

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og i 10-12 måneders alderen vil to amninger ofte være rigtig fint. At du lige nu oplever at William stadig har brug for tre amninger er helt okay, men stille og roligt, vil det være rigtig fint at trappe ned til to.

Det er rigtig fint at du ikke længere ammer om dagen. Det er også rigtig fint at du er opmærksom på at han om aftenen falder i søvn uden at have brystet i munden. Det fortæller mig at han ikke er afhængig af brystet for at sove, men han kan naturligt godt være afhængig af jeres nærhed og det at være i favn for at kunne sove ... Men behovet for mælk kan altså være et reelt behov for væske.

De to amninger vil ofte ligge hensigtmæssigt aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Hos jer ammer du lige nu kl 20-21, kl 01 og kl 06-07. Min umiddelbare tanke er at det sandsynligvis vil være lettes for jer at fjerne morgenamningen. Han bliver ammet så sent om morgenen, at I i stedet kan stå op og starte dagen med lidt morgengrød. Du har forsøgt at undvære amningen kl 01, men han lyder til at have meget svært ved at undvære netop denne.

Samtidig tænker jeg også at det er vigtigt at sikre ham både mad og mælk nok / væske nok hele dagen igennem. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælken om natten. Og her kan amningen kl 06/07 godt spille ind og måske gøre at han ikke spiser helt morgengrød nok. Altså mætte ham for meget, så han fra morgenstunden ikke spiser helt nok. Det er vigtigt at mæthed skabes hele dagen igennem.

Jeg sender lige en plan for dagen, som den kan se ud til et barn på 10 måneder:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med stykker af grøntsager, kartofler, kød, fisk, pasta eller lignende. Må også meget gerne få varm med til frokost. Kan også få brødhapsere suppleret med grøntsagsmos, det er vigtigt at du sikrer dig at han spiser nok. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, frugtmos, revne æbler mv. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, som I andre spiser. Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, lasagne, frikadeller osv. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker :) Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød - det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød

Ammes og puttets til natten ca kl 20-21 som nu

Sen aften/ først på natten 01: Ammes og ...


Annonce

... sover derefter videre til næste morgen uden mælk.

Som du kan se så indgår der rigtig mange måltider i løbet af dagen og det er ikke fordi han behøver spise store mængder hver gang, men lidt og tit er vigtigt. Jeg har indført en godnatgrød som en del af hans putteritual. Det er med til at mætte ham lidt ekstra og kan godt gøre at amningen kl 01 måske flytter sig, så han måske ammes kl 03 i stedet - men på den måde vil du også få lidt flere sammenhængene timer og han vil lettere kunne springe amningen kl 06/07 over.

Nogle børn vil også trives med at de lægges til brystet sen aften før du selv går i seng. Børn kan ofte spise mere eller mindre i søvn og du kan derfor godt forsøge at gå sent i seng og så amme ham inden da. På den måde kan du nogle gange være heldig at sikre at han derefter sover og din søvn ikke bliver afbrudt. Det lyder dog som om at han umiddelbart har en lidt sen rytme og sover sent om aftenen og derfor kan det være svært at få presset en amning ind f.eks kl 23.30, han er sandsynligvis først klar til mælken kl 01. Men det kan forsøges.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Stille og roligt skal han naturligvis også lære at falde i søvn uden at være i favn, men i første omgang lyder det som om at han har brug for den ekstra nærhed og tryghed. I kan prøve at have ham hos jer, så han ligger hos jer, men uden at være i favn og så holder ham i hånden, beroliger, kærtegner og betrygger. Når han kan falde i søvn med jer ved sin side, så er det lettere at flytte ham til egen seng.

Det kan være en fordel at koble tremmesengen til jeres seng ved at fjerne tremmerne fra den ene side, så de to sengen sættes sammen. I skal her naturligvis sikre jer at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så sengene ikke kan glide fra hinanden og han ikke glider ned imellem dem. Ved at koble sengene, så giver I ham mulighed for at sove i egen seng, men stadig med jer ved siden af. I kan stadig ligge hos ham, berolige ham med hænder, holde i hånd osv. og han lærer at sove i sin seng. I kan synge for ham, stille og roligt på sigt begynde at læse lidt historie osv. Når han så kan falde i søvn ved dette, så kan tremmerne komme på og han kan flyttes til eget værelse, hvor I så bibeholder ritualet med natsang, godnathistorie osv. som han kender og er tryg ved og netop forbinder med at skulle sove.

Med hensyn til om William skal med jer til Østrig eller være hjemme, så er det jeres beslutning og en vurdering I må tage til den tid. Helt overordnet set kan man sige at det ikke er Williams behov at I rejser, han er for lille til at forstå hvor I er, og kan ikke forholde sig til tid og hvornår I kommer hjem igen. Han vil naturligt savne jer og han vil også savne brystet, når han skal puttes om aftenen. Det er jeres behov, men ikke hans behov .. når det er sagt, så er det jo også reelt nok at I som forældre kan have brug for at være væk en forlænget weekend. Der er sket rigtig meget i det år William er blevet født og jeg kan sagtens forstå, hvis du har brug for at komme lidt væk sammen med din mand.

Jeg håber du/I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce