Brev:
Vilde skrigeanfald om natten
Kære Helen.
Vi har en dejlig lille dreng på snart 16 måneder, som desværre er begyndt at have de vildeste skrige-anfald om natten.
A sover i sin egen seng ved siden af vores, sammen med sine højtelskede krammedyr, og han bliver stadig ammet om aftenen og morgenen, samt 1-2 gange om natten. Vi prøver at trappe det ned, da vi gerne vil have ham vænnet helt fra amning. A er også selv blevet meget vægelsindet mht amning, hiver i tøjet og siger ammelyde, men bliver så ofte sur, når han får brystet. Vi har haft et fast putteritual, hvor han som det sidste blev ammet og sunget for, det har vi nu ændret, så han bliver ammet, og så læser hans far for ham, putter ham og synger for ham til han sover.
Når A vågner om natten prøver hans far at få ham til at sove igen ved at tale til ham og ae ham. Ind imellem lægger han sig til at sove igen, men andre gange begynder han at græde for alvor og vil ikke lægges ned igen. Hvis hans far så rører ham, slår han efter hans hånd og skriger, og hvis han tager ham op går han i bro og skriger – og bliver ved med at skrige, helt hysterisk. Hvis jeg tager ham op, og spørger om han gerne vil have bryst, holder han ofte op med at skrige – men kun indtil jeg tager brystet frem, så går han i bro og skriger igen og vil ikke tage brystet, men jeg må heller ikke pakke brystet væk, så bliver han endnu mere hysterisk. Som regel tager han et af brysterne efter at have skreget et stykke tid, men hvis jeg så rører mig den mindste smule, eller han synes jeg holder ham lidt forkert, så slipper han og skriger igen. Og jeg mener VIRKELIG skriger – så højt han overhovedet kan, og han bliver ved og ved. Det hjælper heller ikke at tage ham over i vores seng og prøve at lade ham ligge ved siden af mig.
Det er virkelig hårdt, fordi det virker som om han skriger og raser i rent hysteri – og vi ved ikke, hvordan vi skal tackle det. ...
... Vi har prøvet at sige slut, nu er det nok, og lægge ham tilbage i hans seng. Så skriger han et stykke tid, før det går over i gråd. Hver gang han holder op med at skrige, taler vi stille til ham eller synger for ham, men det får ham faktisk ofte til at få et nyt skrigeanfald. Og vi må i hvert fald heller ikke røre ham, så fjerner han hånden. Tager man ham op igen for at trøste, så starter han forfra med at gå i bro og skrige. Når han har grædt et stykke tid i sin seng holder han op og ligger og snøfter og krammer sin bamse, og så kan man få lov til at tale stille til ham og måske lægge en beroligende hånd på ham, mens han falder i søvn. Men det gør godt nok ondt indeni at han bliver så ked af det, før han falder i søvn igen.
Vi vil meget gerne have et godt råd til, hvordan vi håndterer det her på en kærlig måde. For vi vil jo gerne vise ham, at vi er der og passer på ham og elsker ham – men synes heller ikke han skal have lov til at terrorisere os med skrigeanfald – og det er sådan det føles. Skal vi sige fra og lægge ham ned i hans egen seng, som jeg har beskrevet? Eller skal vi i stedet blive ved med at prøve at tage ham op og trøste og amme ham? Eller har du et helt tredje forslag?
Jeg har læst nogle af dine svar om natteangst, men ved ikke om det kan være det der er galt – når det er op til flere gange hver nat, og han starter med bare at vågne og være lidt ked – og så bliver tiltagende hysterisk?
Om dagen er han sød og glad og kærlig og render rundt og snakker, leger og laver sjov. Han kan godt blive rasende, når han ikke får sin vilje, men om dagen er det til at aflede ham, så han kommer ud af sit hysteri – det virker ikke rigtigt om natten. Han sover en middagslur på 1,5-2 timer og der er ingen problemer med at vågne og græde/skrige der.
Undskyld den lange forklaring! og tak for din brevkasse!!
Rigtig mange hilsener - Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.