Annonce

Annonce

Brev:

Dagplejeskift og humørsvingninger


21. juni 2012

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Dagplejeskift og humørsvingninger

Hej Helen,

så er jeg på banen igen.

Min datter bliver 23 mdr. om lidt og har endnu ikke lært at sove om natten. Vi har haft en længere god periode, hvor hun blev puttet kl. 20:30, lagde sig til at sove uden vrøvl og sov hele natten. Hun stod op kl. 06:30 og var frisk hele dagen.

Så begyndte det igen at gå skævt. For 3 uger siden begyndte hun igen at vågne om natten og ville ind imellem os. Som om, det ikke var nok, så stoppede hendes elskede dagplejemor i fredags og hun er nu flyttet til en ny dagplejer. Omkring dette, har vi flere bekymringer, men det kommer jeg tilbage til.

For at sætte prikken over i'et, så skal hun være storesøster til januar, så vi kan slet ikke overskue, at hun roder sådan rundt om natten, når der også kommer et spædbarn.

Siden dagplejeskift (første dag i mandags d. 18. juni), har hun været ekstremt overgearet. Har humørsvingninger i elefantstørrelse og kan være helt oppe at ringe over noget, for derefter at hyle og skrige, hvis hun ikke får sin vilje. Sådan kender vi hende slet ikke. Hun plejer at være så rolig og mild, men vil hele tiden have vores opmærksomhed. Hvis hun ikke selv får lov at ex. lyne jakken, ...


Annonce

... eksploderer hun som en vulkan og er helt utrøstelig bagefter. Hun virker fraværende og frustreret, kan ikke sove om natten (vågen 3 timer i nat) og gør konsekvent det modsatte af, hvad jeg beder hende om. Hun er flabet og svarer igen, når hun bliver irettesat.

Hendes forhenværende dagplejegruppe bestod af 3 jævnaldrende piger. De havde verdens bedste gruppe og det gjorde ondt på os at skille dem ad. Men dagplejemor gik på efterløn og sendte pigerne videre - hver til sit - og min datter er nu hos en ny dagplejer, som er rigtig sød. Ulempen er, at der kun er 1 andet barn (pige, der skal i børnehave til januar) og så kommer der en baby til efteråret. Vores bekymring går på, at vores datter nu ikke længere får den stimulans og modstand, hun er vant til. Derudover skifter hun også legestuegruppe, så alt er nyt og anderledes for hende.

Vi forstår, at det er forvirrende og frustrerende for hende og ønsker at hjælpe hende bedst muligt videre. Hun var i forvejen dårlig til at sove, men efter skiftet, er det blevet endnu værre.

Hvordan griber vi alt dette an på bedste måde?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
den nu endnu mere trætte og udmattede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce