Svar: Storebror og opstart i børnehave
Kære snart mor til 2
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :) Velkommen tilbage og tillykke med at I nu venter en lille ny, der kan komme når som helst ... :)
Det ville naturligvis have været rigtig dejligt, hvis storebror var kørt ind i børnehaven, før den lille kom ... men sådan er det ikke og heldigvis har I et rigtig godt netværk, søde bedsteforældre, der vil være der og samtidig tænker jeg også at det at du har barselsorlov naturligt vil kunne give ham kortere dage og mere frihed. Jeg tænker derfor at det ikke behøver være problematisk, at han skal starte børnehave, samtidig med at han bliver storebror, - det kan sagtens lykkes på en god måde :)
Det er rigtig godt at bedsteforældrene og jeres dreng har det så godt sammen og at de har valgt at tage sig af ham i den periode, hvor du er indlagt med den lille. Det der er vigtigt er, at han ikke på noget tidspunkt må føle, at han ikke har plads derhjemme. Det er meget vigtigt at han ikke føler at han "sendes væk", fordi der nu kommer en lille og at han ikke føler at den lille tager hans plads. Selvom han er glad for sine bedsteforældre og er tryg og glad for at være hos dem, så er det rigtig vigtigt at han får lov til at komme hjem og være derhjemme, hvis han på nogen måde giver udtryk for at det vil han gerne.
Hvor længe han skal være hos dem, må derfor afhænge af hvordan han reagerer på og oplever hele situationen. Det kan godt være at han har brug for at være derhjemme i starten, for netop at fornemme at der stadig er plads til ham, og at det så vil være dejlige befriende for ham senere at kunne være hos bedsteforældrene, som så kan give ham den ekstra nærhed og kontakt, som han naturligt også vil have brug for. Det kan være en slags frirum at være hos dem, og det er dejligt at have den mulighed, men det kan godt være at det frirum først er nødvendigt efter lidt tid. I må som sagt se, hvordan han reagerer på det hele.
Det vil være godt hvis bedsteforældrene og jeres dreng kan besøge dig og lillesøster på hospitalet, så ...
... han kan se hende, se hvor I er og hvad I laver og så kan de tage ham med hjem eller lave noget særligt sammen med ham, hvor de så hygger sig sammen, så det er ligeså dejligt, faktisk dejligere det han skal, end det du og lillesøster laver. Og når han så er hos bedsteforældrene, så må I vurdere fra dag til dag, hvad han har brug for. Selvom han er glad for dem og det lyder som om at de har et tæt og nært forhold og generelt bruger meget tid sammen, så er det jo ikke det samme som at have sin mor. Og netop behovet for mor kan godt vokse, når der kommer en lillesøster ind i billedet, hun er jo en konkurrent til den kærlighed han får fra dig ..
Jeg synes det vil være fint at køre ham ind i børnehaven forholdsvist hurtigt, men dog med hensyn til at han er i en lidt stresset periode i forvejen. Det betyder at det vil være rigtig godt at give ham korte dage og nogle gange også lade ham være derhjemme, give ham en fridag en gang imellem. På den måde vil han også opleve at det der foregår derhjemme er kedeligt, han kan finde ud af, hvad du og lillesøster laver, og at det trods alt sjovere at være i børnehaven og lege med de andre. Det at være hjemme en gang imellem kan altså være med til at give lysten til også at komme i børnehave og nyde at være der :)
Bedsteforældrene kan nogle gange hente ham tidligere, så han stadig oplever deres tætte kontakt, som han er glad for og de kan f.eks. også være hjemme hos jer sammen med ham, så I er sammen alle sammen. Igen så han får den kontakt han har brug for og også mærker at han ikke sendes væk - og samtidig vil det også være dejligt for dig, at de er der og kan træde lidt til, når du er nødt til at tage dig af den lille ny.
Det vil være en rigtig god idé at læse bøger om at få en lille i huset. Det at læse og høre om andre i samme situation kan hjælpe med at få sat lidt ord på de følelser man måske synes er lidt svære :) Der findes mange gode børnebøger om emnet :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og glæder mig til at følge jer igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











