Svar: Igang med grød
Hej med dig
Og tillykke med at I har fået en lillesøster og at det hele går så godt, hvor er det dejligt :)
I forhold til, hvor det er passende at starte med skemaden, så skriver Sundhedsstyrelsen: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Og ud fra dette, så har både din sundhedsplejerske og din læge altså fuldstændig ret og da din datter nu er 5½ måned gammel og tydeligt viser interesse for den mad du spiser, følger med øjnene osv. så lyder det som en rigtig god idé at begynde nu.
Jeg anbefaler at du starter om dagen - enten formiddag eller frokost. Jeg anbefaler at du starter med smagsprøver af risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Start med 4-5 skefulde og lad hende vænne sig til det. Det kan være fint at bibeholde samme grødtype i 3-4 dage, før du tilbyder noget andet og så kan du variere mellem de to typer eller du kan tilbyde lidt frugtmos som topping, for at variere lidt ekstra.
Det er fint at starte med en ren grød uden frugt og så bruge frugtmosen som topping ind imellem. Når du giver frugten vil det være fint at hun får en skefuld ren grød, lidt frugt, og en skefuld blandet grød og frugt, så det hele ikke røres sammen, men så hun netop får smagsvariation måltidet igennem, ligesom når du selv spiser kød, kartofler og salat ... :)
Grød af ris eller majs giver en grød der er lind og cremet i konsistensen, da det er lavet af mel. Hvor grød af hirse, boghvede eller quinoa ofte laves af flager og dermed giver en mere fnugget konsistens. Nogle børn har det bedre med det ene end med det andet, men hun må få begge slags, det er ...
... helt fint. Og igen gælder at variation er en god idé, så hun jævnligt får ny smag og konsistens tilbudt.
Det er vigtigt at skemaden ikke udgør så stor en del af hendes indtag at hun ikke drikker nok mælk. Det er meningen at skemaden skal komme ud over det vanlige indtag af mælk. Derfor kan det være en god idé at holde lidt igen og ikke give hende for store portioner, heller ikke selvom hun virker til godt at kunne spise det. Også for at hendes mave kan følge med. Jeg synes derfor det er bedre at du giver hende ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt. Så når hun kan spise ½ dl. til frokost og det går fint, så kan du begynde at give hende lidt grøntsagsmos om aftenen, med udgangsgpunkt i de grøntsager I andre får.
Og når hun så bliver 6 måneder, så kan hun begynde at få kød og fisk i sin grøntsagsmos, og hun kan også begynde at få frisk frugt, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at gumle på selv.
Lige nu kunne en plan for dagen se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner evt med en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, hen af vejen evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13. Tidspunktet kan variere efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
(Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, dette måltid introduceres når grøden til frokost fungerer godt, vand af kop. Indtil da ammes hun efter behov her.
Ammes og puttes til natten mellem 20-22. Tidspunktet afhænger af hvor sent den 3. lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes evt. Det afhænger helt af om hun er gået til ro for natten kl 20 eller 22.
Midt nat 03: Ammes efter behov.
Jeg håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt ro.
Jeg vil også anbefale dig at du køber min bog "Helens bog om børn og mad", som indeholder opskrifter, dagsplaner osv. Du kan slå alt op, som du er i tvivl om. Den er fra efteråret 2011, så den havde jeg ikke skrevet da du fik storebror :) Du kan læse mere om den under "Helens bøger".
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









