Svar: Hysteri og søvn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg håber at jeres efterfølgende dage i børnehaven har været bedre, for det er naturligvis ikke særlig rart at opleve at personalet skælder mere ud på børnene end de anerkender dem og leger med dem ...
Hvis det ikke er en enkeltstående dag, men noget du oplever som det generelle billede, så er det naturligvis relevant at tale med lederen af institutionen om, hvad det er du oplever og hvad du finder problematisk. Det vil her også være en god idé at drøfte legetøj og legemuligheder, tankerne bag at man vælger at det er pædagogmedhjælpere der er tilbage og de uddannede der tager på tur, i stedet for at blande personalet, vurdering af hvilke børn der skal med på tur og hvem der er tilbage hjemme, deres tanker om indkøring og hvordan din datter hjælpes til så god en start som muligt osv. Måske har de en virksomhedsplan, lavet til forældre, hvor du netop kan læse om de pædagogiske tanker de har gjort sig om forskellige ting og hvordan de arbejder :)
Og når det er sagt, så synes jeg naturligvis også at det er vigtigt at du er glad for stedet, hvor din datter skal gå. Og det er en rigtig dårligt start for både hende og jer forældre hvis du allerede efter én dag i institutionen er ked af det du ser og måden tingene foregår på. Hvis du allerede før hun nærmest er startet har det rigtig skidt med at hun skal være der, så skulle I måske undersøge muligheden for et andet sted, hvor I vil være mere trygge ved at hun er.
Det er meget vigtigt at vi som forældre kan have tillid til at de der passer vores børn tager sig af vores børn og er deres ansvar bevidst. Det er natuligt vigtigt at man som forældre føler, at man kan overlade sit barn i andres varetægt og at de der passer barnet vil passe på det, drage omsorg for det, stimulere det osv. Så barnet ...
... har det godt imens det er adskilt fra sine forældre. Det gælder altid uanset hvad alder barnet har.
Med hensyn til middagslur og behov for søvn, så lyder det som om at jeres datter lige nu sover for lidt og det hænger sandsynligvis sammen med at der jo sker rigtig mange omvæltninger i hendes liv lige nu .. Hun oplever for meget til at kunne koble fra og overgive sig til søvnen. Som udgangspunkt vil hun naturligt falde i søvn, når hun er træt og vil vågne, når hun ikke behøver sove mere og derfor vil det som udgangspunkt være en god idé at lade hende sove, til hun vågner af sig selv. Men, når hun skal køres ind i en ny fast rytme, så vil det være en god idé at stå op til samme tid om morgenen også selvom det er weekend, fordi et fast stå op tidspunkt naturligt påvirker rytmen resten af dagen.
Det lyder også som om at hun egentlig har brug for en middaglur, men at der sker for meget til at hun kan falde i søvn. Og jeg synes ikke I skal kræve at hun sover, men at I holder fast i at hun skal hvile sig. Hun skal have et middagshvil, hvor hun lige får slappet af og koblet fra. Hun føler sig sandsynligvis som en stor pige i forhold til sin lillesøster - babyer sover og det gør store piger ikke .. så måske er der også en protest her.
Prøv at møde hende med et hviletidspunkt hvor hun skal ligge og slappe af, lytte til noget musik eller måske en historie på CD, sæt et æggeur til at ringe efter 1 time, så når uret ringer, så må hun stå op igen eller lignende :)
I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan I læse om søvn i forskellige aldre. Den vil være aktuel at læse i forhold til lillesøster, men der er også et helt kapitel om middagslure og søvn om dagen og netop hvornår børn er parate til at skippe deres lure ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





