Brev:
Søskende
Hej Helen.
Vores drenge er nu godt 4 år og 1,5 år. Der er ingen tvivl om, at de er glade for hinanden, men de er ofte ofte i konflikt - eller der opstår konflikter i vores families samspil/relationer.
Den yngste har været/er meget viljefast og også pylret. Han vil helst være ved en voksen hele tiden - gerne løftes :-)
Hvis storebror nærmer sig skriger han højt og slår ud efter ham.
På den ene side kan det gøre storebror ked af det og sur - at han føer sig tilsidesat (både af forældre men også af lillebror. Han forstår ikke hvorfor han ikke vil ham).
Men omvendt han jeg også på fornemmelsen, at han nogle gange synes det er vældig sjovt at få ham til at skrige højt! Så han driller, driller, driller.... Og når så den lille skriger, så griner den store! Og jeg har med min voksen-forståelse så svært ved at man driller, gør andre kede af det og så griner! Så det fører ofte til skæld ud og irettesættelser!
PÅ det sidste er det også som om, at den lille ved, at skriger han blt højt nok, så kommer vi og reder ham - og irettesætter storebror!?! Kan det passe??
JEg er opmærksom på at være anerkendende, hvilket ofte giver mig en større indsigt i storebrors bevæggrunde.
Det er fx. ofte et problem når jeg henter drengene. Storebror "flyver" hen til lillebror, der bare skriger og vil hen til mig. Hvilket får storebror til at insistere endnu mere på at løfte, holde i hånd, knuse mv. Hvilket ofte fører til konflikt, hvormeget jeg end beslutter mig for ikke at ville det. Jeg har ...
... forsøgt meget med at fortælle ham, hvad han skal. "Gå stille hen til ham, spørg ham først, stop når han siger nej osv. Men det hjæper ikke rigtigt (nok). Jeg hører også mig selv sige noget lignende: Nu skal vi ind og hente lillebror, og jeg vil have, at du er forsigtig derinde, gå ham i møde ligeså stille mv." For det meste henter jeg nu den lille først - for at undgå dette, men disse problemer opstår også andre steder. Hvad bør jeg gøre anderledes??
En dag på vej hjem i bilen talte vi om, hvordan det havde været at hente. Jeg sagde at jeg godt kunne forstå, at han bliver ked af at lillebror ikke vil hen til ham. Og han fortsatte med noget lignende: Mor jeg har savnet ham SÅ meget, og så vil han slet ikke sige hej til mig, eller holde mig i hånden eller give knus - det bliver jeg ked af! Jeg vil bare vise ham hvordan man gør - jeg er jo hans storebror.
Og der var det som om, at jeg blev lidt opmærksom på, at han bare SÅ gerne ville vise de andre børn/voksne er her er hans lillebror, men at det så ikke lykkedes, og så finder han en anden måde at få kontakt på??
Men som sagt, har jeg også ofte på fornemmelsen, at han gør det udelukkende for at få opmærksomhed??
Jeg er meget overbevist om, at vores børn får meget opmærksomhed. De har (næsten) altid mindst én voksen omkring dem til at lege med dem - så det undre mig, at han bliver ved med at søge opmærksomheden i sådan en grad. Er det et udtryk for for meget opmærksomhed?? Eller blot deres alder der spiller ind??
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.