Svar: Frustreret pige - 13 mdr.

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Jeres datter gennemgår en stor udvikling lige nu, hvor hun har det rigtig svært i visse situationer. Hendes store glæde og afhængighed af mor, bliver ekstra forstærket, når hun er i dagpleje om dagen og hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor du/I er, når hun ikke kan se jer og heller ikke kan forholde sig til tid.

Indtil børn er ca 16 måneder gamle, så har de reelt ikke forståelse for, at vi er der, når vi er ude af syne. Når hun ikke kan se dig/jer, føler hun sig alene og forladt, hun kan ikke forholde sig til hvor I er, hvornår I kommer igen og hvad I laver - for hende forsvinder I og det er naturligt hårdt. Derfor klynger hun sig til jer, når I mødes - endelig kommer I og hele hendes lille krop higer efter at mærke jer, higer efter den fysiske kontakt og nærhed, for kun derved mærker hun rigtigt at I ikke har forladt hende. Jeg plejer at sige at hun skal have sit "forældre-depot" fyldt op, for at der er noget at tære af, når I er adskilt i løbet af dagen.

Nogle gange vil hun op, så vil hun ned, så vil hun kramme og så alligevel ikke - det skyldes at hun netop er igang med på den ene side at separere sig fra jer og på den anden side netop derfor har ekstra meget brug for jer. Man kan tale om en separation-gentilnærmelsesfase, en slags "jeg vil have min mor/far, jeg vil prøve selv" og hun har brug for at mærke at I er der for hende. Kun hvis hun føler sig godt knyttet til jer, kan hun give slip og øve sin selvstændighed og det er derfor rigtig vigtigt at I lige nu ser hendes søgning mod jer og især mod mor som morglæde og noget positivt ... :)

Det er helt naturligt at hun i en periode søger sin mor mere og i andre perioder vil det så være far der er den foretrukne. Det betyder ikke at mor skal gøre alt, - det vil være rigtig godt at far også er på banen, at det f.eks. er far der bader hende hver aften eller at far og datter går til svømning eller andet sammen. Noget som er for far ...

---

---

... og datter og hvor mor ikke er med og gerne noget som også giver fysisk kontakt og nærhed. Og det er rigtig vigtigt at du ikke føler dig afvist og derfor trækker dig, men at du bliver ved med at vise hende at du gerne vil hende. For hvis hun mærker at du bliver såret og ked af det, så vil det være en følelse og en reaktion som er ekstra spændende at udforske og så kan det forstærke hendes afvisning ...

Det er vigtigt at I forsøger at være der for hende, giver hende masser af fysisk kontakt, kram og kærtegn, så hun hele tiden mærker at I vil hende. I skal nurse hende lidt mere, lade hende sidde lidt ekstra hos jer, hjælpe hende, så hun stille og roligt bedre kan slippe og på sigt kunne mere på egen hånd. Hvis hun mærker at I nogle gange bliver irriterede på hende, og nogle gange skubber hende fra jer "nu må du lige vente ..." eller "prøv nu at lege ligesom de andre børn" eller lignende, så vil hun naturligt blive mere klyngende og have ekstra meget brug for jer.

---

---

Det er altså ikke fordi I gør noget forkert, det er fordi jeres lille pige stadig er en meget lille pige og det er helt okay at hun nogle gange er frustreret og virker til ikke at finde ud af hvad hun vil eller ikke vil. Når hun kradser jer, så er det ikke bevidst for at gøre jer ondt, men fordi hun stadig ikke kan finde ud af at kærtegne og kærtegn kammer derfor nogle gange over og gør ondt i stedet for at være rare. Hun kan endnu ikke styre sine motoriske bevægelser så godt. Nogle gange er det også fordi hun mangler ord og derfor ikke kan forklare jer at hun har det svært og så reagerer hun med en fysisk reaktion i stedet. Det er helt normalt :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvorfor jeres datter reagerer som hun gør. Jeg vil foreslå jer at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg blandt andet beskriver små børns følelser og behov op til 3 års alderen, - hvorfor de gør som de gør og hvordan vi skal møde dem :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---