Brev:
Frustration hos 3 årig
Hej Helen
Jeg har den seneste tid oplevet en slags frustration hos vores dreng på knap 3 år (bliver 3 år til august), som jeg gerne vil høre din vurdering af.
Situationerne hvor vi oplever at F bliver frustreret er især når han er tilstede med to eller flere voksne personer som er vant til at omgåes ham og passe/være sammen med ham. Fx herhjemme når både jeg og hans far er tilstede, eller hjemme hos mormor hvor jeg eller vi begge også er der. Eller som et andet eksempel når jeg henter ham ved dagplejen.
Det jeg oplever er at han kan blive pylret eller vred/frustreret over de mest simple ting, som fx hvis jeg hos dagplejen beder ham om lige at lægge to styk legetøj på plads når vi skal køre hjem, eller han kræver at blive båret ud i bilen af mig når vi er på vej ud fra dagplejen.
En anden situation kan være at vi er hos mormor, hvor han pludselig vil bestemme et eller andet uden alligevel at ville det han egentlig forsøger at få lov til. Fx sidde på den stol som mormor sidder på, og reagere meget kraftigt med højlydt brok/pyller så snart mormor ikke retter ind efter ham. Giver mormor sig så og flytter sig, vil han alligevel ikke sidde på stolen og udviser endnu mere frustration over det.
Jeg har erfaret at den bedste måde at komme ud af sådan en tilspidset situation hvor han slet ikke ved hvad han egentlig vil men bare bliver vildt frusteret - er at lade ham være. Dvs ikke stille en masse spørgsmøl og byde ham alverdens ting for at gøre ham tilfreds, men blot lade ham selv komme ud af sin frustration. Så kan vi godt efterfølgende tage en snak om hvad det var han blev så ked/sur af, og forsøge at få ham til at sætte ord på det.
Fælles for alle som er vant til at passe ham, inkl os selv er at han generelt er meget nem at omgåes og være sammen med, når vi har ham på tomandshånd. Så opstår der sjældent disse situationer med frustration og ubeslutsomhed. Og han har rigtig god forståelse for alt hvad vi fortæller ham, og acceptere fuldt ud at jeg/far/mormor etc i sidste ende er den der bestemmer.
Men det kan bare vende på et splitsekund så snart en af hans andre nære relationer træder ind i rummet.
Jeg tænker selv at den kan være en del af selvvstændighedsalderen som han jo er i lige nu. Og som en del af det er vi også opmærksomme på at sætte grænser for ham og så vidt muligt holde fast i dem. Men jeg er nok af den overbevisning at jeg ikke har lyst til at være konsekvent i alle situationer der opstår i løbet af en dag, hvor han udviser lyst og vilje til ...
... selv at bestemme nogle ting. Og i sådanne situationer kan det godt ske at jeg i første omgang har sagt nej, hvorefter han så prøver til igen og jeg så siger ok. Men de ting som virkelig betyder noget tager jeg gerne kampen op med ham og holder fast i at jeg bestemmer. Og jeg synes også at kan mærke på ham at han godt ved, hvornår jeg virkelig mener det jeg siger, hvorefter han ret hurtig acceptere det. Men er det for løst? Altså er det skadeligt at jeg kan gå fra nej til ja på den måde?
Jeg/vi mener begge også at det er naturligt at han følger de regler som er i det hjem som han befinder sig i. Dvs de regler som vi har derhjemme er ikke de samme i dagplejen eller hos mormor/farmor og det er fint nok. Men når vi er på besøg hos mormor oplever jeg tit at både jeg og min mor begge træder i karakter som den der bestemmer og irettesætter ham hvis han gør noget uhensigtsmæssigt. Og det giver altså af og til nogle situationer, som jeg godt kan se ikke er så gode for ham. Hvordan anbefaler du at man gør i sådan en situation, hvem bør bestemme her?
På samme måde har hans far og jeg også forskellige måder at tackle situationer på. Jeg tænker nok ofte mere på hvad der er bedst for F frem for altid hvad F selv vil lige i situationen. Fx hvis han vil have chokoladeknapper inden aftensmaden eller vil gå rundt med han sut i munden hele dagen - så vil jeg holde på at det skal han ikke fordi "vi snart skal spise" eller "du behøver ikke sutten lige nu...", hvorimod hans far ofte ikke gider at gøre et stort nummer ud af det (han ser det ganske enkelt ikke som et problem) og så giver ham 2 chokolade knapper og sutten.
Er det uhensigtsmæssigt at have så forskellige måder at håndtere tingene på forældre i mellem, eller kan han godt håndtere at vi ikke er enige om sådan nogle ting?
Nu står vi jo overfor store forandringer i vores familie, idet vi flytter fra hinanden indenfor den næste måned. Det i sig selv giver mig naturligt nok en masse bekymringer, men jeg tænker også om det har stor betydning for F om vi som forældre forsat arbejder med de samme værdier og grænser for hvad han må og ikke må. Altså at der stort set er de samme regler hos mor som der er hos far - eller igen, er det noget som han godt kan håndtere er forskelligt?
Direkte uenige vil jeg ikke sige vi er, men der er nogle områder hvor vi er mere løse i principperne end den anden.
Det blev en lang smøre, men jeg håber at jeg formåede at beskrive vores situation på en brugbar måde for dig.
Med venlig hilsen
Pia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.