Brev:
Bider, slår sig selv og andre børn og voksne
Kære Helen
Jeg sidder her som en grædende mor, der simpelthen ikke forstår, hvad jeg dog skal gøre, for at hjælpe min dreng.
Først lidt om Magnus. Han er 2 år og 5 mdr. Han har altid været en dreng med fart på, danser, synger, spiller skuespil, og ellers leg hvor der er fysisk aktivitet.
Magnus blev hjemme til han var 1 år og 6 mdr. før han kom i vuggestue.
På det tidspunkt var han begyndt at tale så småt, men han havde det også med, at tage fat i håret på sig selv eller på andre børn, han rev ikke i håret, holdte bare fat og ville ikke give slip.
Dette udviklede sig så da han startede i vuggestue til, at han begyndte at skubbe og slå børnene og senere også de voksne.
Det kunne komme helt umotiveret.
Han snakkede heller ikke når han var der, kun derhjemme, så han brugte kropssprog.
Med de voksne gjorde han det, hvis de sagde at han ikke måtte, de brugte også metoden, at sætte ham op på en stol, fordi han løb fra det ene barn til det andet og personalet vidste ikke, hvad de skulle stille op.
Vi finder så ud af, at han næsten ikke har kunne høre noget, trods et temmeligt godt sprog hjemme, han får dræn i ørene og det hjælper overhovedet ikke på problemet.
Efter han begyndte at slå de voksne også, kom der en støtteenhed på ham, som opserverede ham i vuggestuen.
Efter råd og vejledning og intet hjalp, blev vuggestuen og vi som forældre enige i, at der skulle en talepædagog og psykolog på ham.
Det er så blevet en smule bedre, når det er samværet med andre børn, han slår dem ikke så meget umotiveret mere, det er mere hvis han ikke får sin vilje, at han så ikke har sproget til at løse det.
Men vi er også på ham, hver gang han går til børn, altså vi afbryder ham ikke eller blander os fysisk, vi holder os bare tæt ved, så ikke han når at slå løs på barnet. Vi bliver jo ...
... som forældre rigtig kede af, når vores søde dreng slår andres børn. Forældre der ikke selv har oplevet det, tænker sikkert for det meste, sikke en møjunge der slår mit barn.
Det er der vi er nået til nu, men jeg magter det slet ikke mere og føler mig som den værste mor i hele verden.
Hvorfor gør og er han sådan? Har læst og læst på din side og jeg synes at det du skriver er det vi gør. Som fx.
Vi stiller ikke for mange spørgsmål.
Fortæller ham når han er glad, sur træt osv. ved at sige fx "Mor kan se, at du er træt nu, og har brug for at sove"
Fortæller ham, nu skal du have tøj på, sko på...
Nu skal vi spise..
Vi gentager hvad han siger og prøver at finde alternativer, hvis der er noget han ikke skal.
Men han gør konserkvent det modsatte af, hvad vi siger og når vi så går hen og må hjælpe ham på rette vej, stikker han af, så vi bliver nød til, at tage ham. Så slår han, nikker skalder, bider os og sig selv.
Han er en tung, stor dreng og har mange kræfter, så det er meget svært at holde ham, når man også skal passe på, at han ikke bider eller sparker én eller sig selv.
Slipper vi ham, tager han ting og smidder med dem eller retter vreden mod sig selv og bider og slår sig selv til han får mærker eller bløder.
Når han sætter sig noget for, kan vi ikke på en stille måde sige andet til ham, før der er kaos.
Hvis der er noget der ikke lykkes for ham, kan han stille sig op og slå sig selv i hovedet rigtig hådt mange mange gange, indtil vi stopper ham.
Vi kan se et lille møster i, at det bliver værre, når han er sulten eller træt, men det er ikke altid.
Der er enormt trættende hele tiden at løbe ind i de konflikter og derfor skriver jeg nu. Jeg er simpelthen desparat.
Ønsker jo bare det bedste for ham og prøver på de bedste måder at guide ham, så godt vi kan.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder