Brev:
Falde i søvn - 22 mdr.

Kære Helen,
Tusind tak for dit meget fine svar mht. forkølelse, det gav fint mening og vi ruster os til næste vinter med snotnæse!
Et andet spørgsmål omkring det at falde i søvn. Vi har i de sidste 11 måneder levet med at vores lille dreng ikke sover igennem om natten. Han sover åbenbart meget let eller også er der noget andet galt??! Han har ikke én nat sovet igennem.... Øv. Vi har løst det med at skiftes til at sove sammen med ham (han sover i sin egen seng ved siden af dobbelsengen). Så sover den anden forælder i gæsteværelset...... lidt trist, men vi er nødt at få vores søvn for at fungere på job og ellers.
Nu vil knægten så heller ikke overgive sig til søvnen om aftenen, vi har i en ret lang periode været heldige at han lagde sig pænt til at sove 20.30 uden brok. Vi har prøvet (i den nye situation) at putte ham når han virkelig var træt, hvilket han virkede til at være kl. 20.30, gaber og pyldrer. Den første halve time er han lidt ked af det og vi putter ham under dynen nogen gange, han virker stadig megatræt, men så sker der noget; han vil holde fest, snakker, smider med sutten, hopper, alle mulige tegn på at han i hvert fald ikke er træt. Hvad gør vi? Det tager efterhånden 2 timer fra vi putter ham til han sover, lidt uheldigt for han er selvfølgelig enormt træt om dagen når han oveni heller ikke sover hele natten. Det går ud over hans dag hos dagplejemor og hun er faktisk ...
... lidt bekymret, siger at han virker mere træt! og små problemer lige pludselig bliver store problemer for ham.
Jeg er helt med på at han oplever meget i hans lille verden og vi prøver at snakke dagen igennem med ham, snakker om morgenen om hvad vi skal den dag o.lign. Men jeg tænker måske at vi gør noget grundlæggende forkert når han hverken vil falde i søvn eller sove om natten og når det har stået på så længe (det med ikke at sove igennem).
I øvrigt vækker dagplejemor ham efter 2,5 times lur, han kunne godt sove længere, men jeg synes det er i hensigtsmæssigt, hvad mener du? Han bliver afleveret 9.15 og hentet igen 15.30, så det er ikke fordi han er der så længe. Jeg ordner altid indkøb inden jeg henter ham, så vi ikke skal det, det kan jo være lidt stressende. Jeg er meget opmærksom på ikke at sige for meget nej til ham og eksempelvis gøre vores spisesituationer hyggelige. Han spiser selv havregrød nu og er ret ferm til det med skeen. Jeg forsøger i det hele taget at gøre hans dag så rar og stressfri som muligt.
Vi havde én weekend hvor vi skulle noget både lørdag og søndag, det kan jo være lidt hårdt for deres lille hjerne og hans modvilje mod at falde i søvn startede da også søndag aften så jeg er tilbøjelig til at kæde det sammen?
Undskyld, langt brev, men altså, hvordan får vi ham til at falde (hurtigt) i søvn og sove hele natten?
På forhånd tusind tak.
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.









