Annonce

Annonce

Svar: Flytning - 11 mdr.


14. maj 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Betina

Tak for dit brev og dejligt at høre at I kunne bruge mit tidligere svar :)

Jeg synes det lyder som en rigtig god plan med flytning til hus, mere plads og mulighed for have og dermed leg udenfor ... Og jeg tænker at I er nødt til at se på hvad der vil være godt for jeres familie også fremover. Ikke bare nu, men når de bliver ældre og naturligt fylder mere, skal have legekammerater med hjem, nogle skal overnatte osv. Selvom det er en stor beslutning, så er det på sigt rigtig dejligt for jer og børnene får også - hvis man tager fremtidsbrillerne på - mulighed for at danne nogle kontakter, finde legekammerater osv. inden de skal i skole :)

Jeg kan godt se at det er en ektsra udfordring at I skal flytte børnene til en anden institution, især fordi storebror er rigtig glad for stedet og lillesøster netop nu køres ind og det går godt. Og det er naturligt særligt svært, når det er et sted I er rigtig glade for - I ved hvad I har og I ved aldrig, hvad I får ...

Jeg kan ikke ud af dit brev se om I vil flytte til en anden by ellers er muligheden jo at lade dem blive i institutionen i længere tid, prioritere stedet, selvom I så skal køre længere med dem ... F.eks. indtil de skal starte i børnehave. På den måde vil der naturligt ligge et skift og så vil I kunne flytte til en børnehave nær jeres nye hjem.

Hvis I flytter så langt væk at det ikke er muligt at blive i institutionen, så vil det være en rigtig god idé at undersøge hvad muligheder der er, hvor I flytter hen. Besøge nogle af institutionerne der og finde ud af om der er noget, som passer til jeres børn, evt. en integreret institution, så de stadig har fornemmelsen af at de går sammen og mødes f.eks. på legepladsen ... :)

Det kan være rigtig svært for begge børn at flytte og naturligvis vil de begge være stressede og påvirket af så stort et skift i hverdagen. Men børn er også rigtig gode til at omstille sig og de vil også blive smittet af jeres humør og glæde over at bo i huset og have plads osv. som I jo har savnet. Og det vigtigste er at børnene mærker at I stadig er der og støtter dem, har overskud til at rumme dem og være der for dem i den periode, hvor de naturligt har det svært fordi de skal skabe nye relationer og nye venskaber til både nye børn og voksne.

Det vigtigste når man flytter og børn skal skifte sted at ...


Annonce

... bo er at barnet har sine nære ting omkring sig. Det betyder at det er en rigtig god idé, at barnets ting er det sidste man pakker ned og det første man pakker op. Det er vigtigt at barnet ser sin seng, sit legetøj og alle de ting som barnet kender, blive sat frem og gjort klar, så barnet med det samme føler sig hjemme, fordi de kendte og trygge ting er der.

Det kan også nogle gange være en god idé at barnet ikke er en del af selve flytningen, hvis man skønner at det bliver for stressende og du på forhånd ved, at du ikke har tid til at tage dig af børnene. I givet fald vil det være en god idé at flytte imens børnene er i institution eller lade en anden f.eks. en bedstemor eller en god ven eller veninde passe børn imens der flyttes.

Andre gange vil børnene have stor glæde af at følge med flyttelæsset fra det ene sted til det andet, fordi det netop afspejler det skift I står midt i og de oplever på helt tæt hold flytningen fra et sted til et andet og det gør dem godt tilpas at være med i selve processen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være rigtig godt at besøge jeres nye hus inden I flytter, så børnene ved hvor I skal hen og hvad det er I taler om. I skal naturligvis betrygge og berolige med at deres ting kommer med, at de stadig kan lege som de plejer osv. Og det vil på samme måde være rigtig godt at gå rundt i lokalområdet, tale om hvem der mon bog i de andre huse, om der er andre børn, osv. ligesom I også kan besøge den institution som I måske har skrevet børnene op til ...

Det er også godt at gå på biblioteket eller købe børnebøger om at flytte. Der findes flere titler også billedebøger til børn om at flytte. F.eks. "Det dejligste sted at bo" om en frø der skal finde et sted at bo, eller bogen "Nanna flytter" om hvor travlt de har, fordi de skal flytte og den vigtigste kasse er den med Nannas ting som også er det første der bliver sat på plads ... Eller bogen "Familien von Hansen flytter" om familien der skal flytte til et større og helt nyt hus i et andet kvarter, hvilket de ældste søskende ikke er helt tilfredse med.

Det at læse og tale om andre, vil kunne drage fine paralleller til det I skal opleve, vil på den måde godt kunne forberede jeres børn, især jeres dreng, og også hjælpe ham med nogle af de tanker han får undervejs og efter :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce