Svar: Gør alt modsat af hvad man beder om

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Det er godt du skriver.

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg er nødt til at sige, at det er begrænset, hvor meget jeg kan hjælpe dig igennem en brevkasse. Det lyder som om at du har brug for at få nogle helt præcise og praktiske råd og redskaber i hverdagen og jeg vil derfor anbefale dig at du kontakter kommunens børne- og familieafdeling og beder om at komme til at tale med en familierådgiver.

Jeg ved at der i kommunen hvor du bor, også er mulighed for at komme i et familiehus. Det er et tilbud, der foregår om dagen, hvor familie med børn og unge op til 18 år, kan få særligt støtte og hjælp. Der er tilknyttet psykologer, familieterapeuter og familiepædagoger og jeg tænker at det kunne være en rigtig god hjælp til dig og dine drenge. Al støtte indgår naturligt i et samarbejde med dig og de udfordringer du har, så I får den hjælp lige netop du og drengene har brug for.

Du bliver henvist til familiehuset via familierådgivningen i kommunen, jeg sender kontakt oplysningerne til dig i en separat e-mail.

Med hensyn til den problematik du har, hvor drengene åbner vinduerne, så er dette jo direkte farligt og det må de derfor ikke. Hvis de ikke hører efter, hvad du siger, så må du derfor sikre vinduerne med lås, så de ikke kan åbne vinduerne og dermed falde ud. Det er en nødvendig sikkerhed indtil I har fået hjælp til og arbejdet med hvordan I kommunikerer sammen .. :) Vinduessikringer kan blandt andet købes i de større babyudstyrsforretninger. Det kan naturligvis godt løbe op, de koster omkring 70 kr. stykket og hvis du har mange vinduer kan det blive dyrt - men stadig må sikkerheden komme frem for alt og så må du tale med familierådgiveren og din socialrådgiver om, hvorvidt du kan få hjælp til at få dækket noget af dette og hvad der skal prioriteres lige nu.

I forhold til problemet med at de åbner køleskabet og tømmer det, så alt mad ligger på gulvet, så lyder det som om at de gør det, fordi de gerne vil have at du skal se dem, lægge mærke til dem. Det er en måde at få opmærksomhed på og når børn opfører sig "umuligt" i vores øjne, så er det ofte en reaktion på at de ikke føler sig set. Derfor er det rigtig vigtigt at du sammen med familierådgiveren finder ud af, hvad det er dine børn vil have dig til og hvordan I kan være sammen på en mere hensigtsmæssig måde, så de ikke behøver "lave ulykker", for at få din opmærksomhed.

Det er rigtig vigtigt at du fortæller dem, når de gør noget som gør dig glad og når du nyder dem. Jeg får lidt på fornemmelsen at de altid får at vide, når de gør noget galt, men de har ligeså meget brug for at vide, når de gør noget godt. Det er vigtigt at de ved, hvad det er du gerne vil have mere af ...

Det lyder ...

---

---

... også som om at du skal have hjælp til at være tydelig i dine signaler og at du skal turde sætte grænser. Man kan tale om at der findes 3 typer af forældre, tre måder at opdrage på:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf. "Sid ordentligt, ellers ...". "Hvis du ikke stopper nu, så ...".

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt. "Hold nu op, stop det ... jamen så gør det da ..!"

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn. "Jeg vil ikke have ... fordi .. i stedet kan du ...".

---

---

Det lyder for mig som om at du er meget eftergivende. Faktisk lyder det som om at du ikke bare giver efter, men næsten har givet helt op ... Og det betyder at dine drenge gør som de vil og ikke har nogen grænser. Det betyder også at de ikke ved, hvad de skal - de gør det de føler for, uden egentlig at have nogen rammer og det at du "giver op" opmuntrer egentlig til at de gør flere og flere ting, - ofte for at søge dine grænser, mærke hvor grænserne er ... Og nogle gange så kammer det så over til at blive autoritær opdragelse i stedet, hvor du råber af dem, skælder ud og måske straffer dem med at de bliver sendt på værelset, kommer i seng, ikke får slik eller andet ...

Og du skal have hjælp til at sætte grænser. Du skal have hjælp til at markere hvad regler du har og hvad regler der er i jeres hjem. Du skal også have hjælp til at kunne rumme, når de så reagerer, fordi de ikke får deres vilje. For lige nu lyder det som om at du har det bedst med at lade dem styre, for så er der mere ro. Hvis du begynder at stille krav, så protesterer de voldsomt, deres verden bryder sammen. Sandsynligvis så både skriger og sparker de og det har du svært ved og skal have hjælp til at kunne rumme. At du kan rumme det betyder at du kan holde det ud, at du ikke forsøger at ændre de følelser du har, men lader dem have det som de har det - og at du ikke tager det personligt.

Så ja - du skal have hjælp til at tackle dine drenge og hjælp til at rumme dem, både for din skyld og for deres skyld. Du er alene med dem og jeg ved fra dit tidligere brev at deres far har forladt jer og at I ikke har kontakt. Du står derfor meget alene og det er helt okay at synes det er svært. Det er rigtig godt at du derfor reagerer og som den gode mor du er, skal du søge hjælp! :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---