Svar: Skriger hysterisk, når hun skal i seng om aftenen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at I har en meget tryghedssøgende lille pige og det er naturligt vigtigt at anerkende dette.

Du fortæller at hun var lille, da hun kom til verden og at hun blev født 5 uger for tidligt og det betyder naturligt at der er nogle hensyn at tage. Børn født mellem uge 34 og 36+6 skal ses som for tidligt fødte børn og dermed børn, der kan have særlige behov.

Det betyder at jeres datter kan have brug for ekstra meget nærhed, brug for tæt fysisk kontakt. Hun lyder til at have rigtig meget brug for at kunne mærke jer, det er ikke nok at holde i hånden, hun skal ligge tæt op af jer. Hun kan have ekstra meget glæde af "livmoderlyd" det vil sige lyden af jeres vejrtrækning, kunne høre jeres hjerte slå osv. Hun kan have brug for at føle sig omsluttet, brug for at være svøbt - f.eks. ved at ligge i din favn og mærke din krop omkring sig.

Og dette behov gælder ikke nødvendigvis kun de første måneder efter fødslen, dette behov kan stadig være der nu, hvor hun snart er et år. Hun oplever mere og mere af verden, får flere og flere stimuli og har naturligt svært ved at skulle sige farvel til dagen og alle oplevelserne, det er svært at overgive sig til søvnen. Hun er måske endda særlig følsom omkring stimuli og reagerer voldsommere på hvis I har gæster eller er i byen, eller hvis I bare tager ud at handle og der er for meget lys og larm, så kommer reaktionen, når I er hjemme.

Det er helt normalt og samtidig har hun også en alder, hvor hun ikke forstår, ...

---

---

... hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke hvis I går ind i stuen og lader hende være alene i sengen i soveværelset. Når I går fra hende, så føler hun sig alene og forladt. Hun er nødt til at se jer og mærke jer, for at vide at I er der og derfor bliver hun så bund ulykkelig, når I går og når I forsøger at få hende til at sove alene.

Det lyder for mig som om at I derfor skal prioritere at være hos hende, når hun skal sove og ikke kæmpe for putning om at hun skal sove efter bestemte principper og slet ikke for princippernes skyld. I har jo en pige, som tilsyneladende sover rigtig godt, hvis hun får lov til at være tæt på jer, mærker jer. Du skriver "nogle gange ender hun i smørhullet ... til gengæld sover hun så til næste morgen ..." og det lyder for mig som noget der er vigtigt at prioritere.

---

---

I kan evt. gøre det at I kobler hendes tremmeseng til jeres seng. Fjerner den ene side af tremmesengen og sætter de to senge sammen, naturligvis sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan hun stille og roligt lære at sove i sin egen seng og I kan være i jeres seng. I kan berolige hende med hænder og nærhed, give hende masser af fysisk kontakt og hun kan kravle over og søge jer om natten, når og hvis hun har behov for det. Og stille og roligt kan hun så lære at sove i sin seng, med jer ved sin side og derfor på sigt komme ind på eget værelse og sove der. Men lige nu har hun brug for jer og brug for al den nærhed, tryghed og fysiske kontakt hun kan få.

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---