Svar: Hjææælp, han drikker ikke
Kære Lisette
Tak for dit brev.
Det er rigtig godt du skriver og jeg kan godt forstå du bliver bekymret, hvis Zacharias kun drikker 200ml på et døgn. Det er alt for lidt. Han skal helst indtage mellem 100-150 ml pr kg han vejer. Det betyder at hvis han vejer 13 kg, så skal han indtage mindst 1300 ml .. altså godt en liter mere end han gør … Og det er derfor rigtig godt at du er opmærksom, at du har søgt læge og at du holder øje med ham. Hvis han på nogen måde begynder at vise tegn på dehydrering, - virker sløv, apatisk, svimmel eller på nogen måde dårlig, holder op med at tisse osv. så skal du reagere!
Det er vigtigt at hans mave holdes i gang, for det har naturligt også indflydelse på hans lyst til at drikke og du må gerne give ham laktulose fast i en periode, hvis det skønnes nødvendigt. Derudover kan det være en rigtig god idé at give ham frugt, gerne vandholdig frugt som f.eks. appelsiner. Det kan være en god idé at holde igen med banan, som på nogle børn kan virke lidt forstoppende og så i stedet give ham f.eks. svesker eller sveskemos, som kan have en positiv effekt på maven.
Du kan købe kildevandsflasker med tut og uden, og nogle børn synes det er sjovere at drikke vand af en sådan flaske, det er et forsøg værd.
Du kan købe små brik-juice af forskellige slags og saft på brik, hvor han skal drikke af ...
... et sugerør. Mange børn kan rigtig godt lide dette og synes det er sjovt med sugerøret og lige nu er det vigtigste at han drikker. Når du klemmer på brikken, så kommer juicen eller saften op i sugerøret og han kan smage det og vil på den måde kunne lære at suge og drikke det.
Prøv med både varme og kolde drikke. Nogle gange kan det være lettere at få børn til at drikke enten det ene eller det andet. Lidt te med lidt mælk i eller lidt lun hyldebærsaft vil nogle børn gerne drikke. Og det kan være en måde at få ham lidt i gang med at drikke igen. Andre gange synes de det er sjovt at drikke noget der er rigtig koldt, så et par isterninger i glasset kan gøre det interessant.
Koldskål kan være en idé. Det kan drikkes af et glas eller han kan få det med en ske. Vælg typer med tykmælk, så han får lidt ekstra næring den vej igennem og det ikke bliver for fedtfattigt.
Et kaffe- eller testel kan være en idé, hvor I serverer for hinanden, hælder op med legekanden i koppen, skåler og drikker af den lille kop. Det at lege væsken ind på denne måde tæller også med.
Jeg håber du kan bruge dette videre og så håber jeg også at det er gået godt med at få lagt dræn og måske er han af sig selv begyndt at indtage lidt mere væske, nu hvor ørerne måske ikke irriterer helt så meget som før ... :) Det håber jeg.
God bedring med ham! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







