Svar: Protein i babymad
Kære Madickens mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :)
Børn vokser rigtig meget det første leveår. Vægten tredobles i det første år, de indre organer, herunder hjernen opnår i løbet af de to første leveår en størrelse, der er ca. 90 % af størrelsen hos en voksen. Derfor er der store krav til det lille barns ernæring og hvis børn fejlernæres kan det få betydning for deres vækst og udvikling og kan give øget risiko for sygdomme senere i livet.
Barnet har brug for energitæt mad og derfor anbefales det at børn under 1 år tilbydes ekstra fedt blandt andet via deres skemad, ligesom det også anbefales, at når og hvis de får komælksprodukter, at de så får produkter med et fedtindhold på 3.5% - det der også hedder "sødmælksprodukter". Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi per gram som protein og kulhydrat.
Det lille barns nyrer har en begrænset evne til at udskille affaldsprodukter og salte og modermælk og modermælkserstatning har et lavt indhold af mineraler og protein, som barnet bruger det meste af til vækst og nyrerne skal ikke arbejde med at udskille overskuddet. I 4-6 månedersalderen er barnet fysiologisk parat til at indtage lidt skemad ud over modermælk eller ...
... modermælkserstatning og barnets nyrer er bedre til at udskille proteiner og mineraler, hvorfor indholdet af dette kan øges via netop skemaden. Barnet kan således stille og roligt introduceres til mere proteinrige levnedsmidler, og dette falder fint i tråd med starten på overgangsperioden.
Når det anbefales at man ikke giver produkter med et højt proteinindhold som f.eks. ymer, ylette og kvark før efter 1 års alderen, så er det for ikke at belaste barnets nyrefunktion. I stedet kan gives sødmælksprodukter, A38 og tykmælk.
Kød og fisk indeholder som du selv nævner også protein, men det frarådes ikke, da mængden, der indtages, er beskeden og samtidig har kød og fisk også en positiv effekt på barnets jernstatus mv.
Undersøgelser viser at danske børn i slutningen af første leveår, har et proteinindtag der ligger højere end det anbefalede. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Sammenfattende er der ikke bevis for negative effekter af det proteinindtag, man ser hos danske spædbørn, selvom det ligger betydeligt over det fysiologiske behov. Det er dog rimeligt at undgå specielt høje indtag (5-6 g/kg kropsvægt)". Citat, Anbefalinger for Spædbarnets Ernæring, Sst. 2005.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








