Svar: Protein i babymad
Kære Madickens mor
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :)
Børn vokser rigtig meget det første leveår. Vægten tredobles i det første år, de indre organer, herunder hjernen opnår i løbet af de to første leveår en størrelse, der er ca. 90 % af størrelsen hos en voksen. Derfor er der store krav til det lille barns ernæring og hvis børn fejlernæres kan det få betydning for deres vækst og udvikling og kan give øget risiko for sygdomme senere i livet.
Barnet har brug for energitæt mad og derfor anbefales det at børn under 1 år tilbydes ekstra fedt blandt andet via deres skemad, ligesom det også anbefales, at når og hvis de får komælksprodukter, at de så får produkter med et fedtindhold på 3.5% - det der også hedder "sødmælksprodukter". Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi per gram som protein og kulhydrat.
Det lille barns nyrer har en begrænset evne til at udskille affaldsprodukter og salte og modermælk og modermælkserstatning har et lavt indhold af mineraler og protein, som barnet bruger det meste af til vækst og nyrerne skal ikke arbejde med at udskille overskuddet. I 4-6 månedersalderen er barnet fysiologisk parat til at indtage lidt skemad ud over modermælk eller ...
... modermælkserstatning og barnets nyrer er bedre til at udskille proteiner og mineraler, hvorfor indholdet af dette kan øges via netop skemaden. Barnet kan således stille og roligt introduceres til mere proteinrige levnedsmidler, og dette falder fint i tråd med starten på overgangsperioden.
Når det anbefales at man ikke giver produkter med et højt proteinindhold som f.eks. ymer, ylette og kvark før efter 1 års alderen, så er det for ikke at belaste barnets nyrefunktion. I stedet kan gives sødmælksprodukter, A38 og tykmælk.
Kød og fisk indeholder som du selv nævner også protein, men det frarådes ikke, da mængden, der indtages, er beskeden og samtidig har kød og fisk også en positiv effekt på barnets jernstatus mv.
Undersøgelser viser at danske børn i slutningen af første leveår, har et proteinindtag der ligger højere end det anbefalede. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Sammenfattende er der ikke bevis for negative effekter af det proteinindtag, man ser hos danske spædbørn, selvom det ligger betydeligt over det fysiologiske behov. Det er dog rimeligt at undgå specielt høje indtag (5-6 g/kg kropsvægt)". Citat, Anbefalinger for Spædbarnets Ernæring, Sst. 2005.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







