Annonce

Annonce

Svar: Soverytme og mønster


28. april 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christian og Mette

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Der kan være flere årsager til at jeres dreng vågner om natten og sover uroligt, og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med jer.

Man skal naturligvis altid sikre sig at han ikke er syg, har ondt eller andet, der vækker ham og som gør at det er svært for ham at sove. Men det lyder som om at I har fået tjekket dette og det lyder også som om at han om dagen sover fint og generelt trives, så han lyder ikke til at være syg.

Det har også noget at sige, hvordan hans dag forløber. Det vil være rigtig godt at I har en fast rytme og struktur på dagen, det vil sige et fast stå op tidspunkt om morgenen, faste tidspunkter at spise på, lege og være aktiv på i løbet af dagen, ligesom hans søvn om dagen også spiller ind på, hvordan han sover om natten. Det er vigtigt at han hele dagen igennem spiser og drikker nok, for at I kan være sikre på at han ikke behøver søge mad eller mælk om natten.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk eller vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover her måske 1 time

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, stykker af pasta, frikadelle eller lignende. Må også gerne suppleres med mos på en ske, gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Tilbydes en kop lun mælk og en banan og puttes til middagslur ca kl 13 og sover her måske 2 timer, måske 2 ½.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, en portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand ...


Annonce

... af kop.

Aften 18: udgangspunktet er jeres mad, der skal være mad i stykker suppleret med mos. Det skal være almindelige børnevenlige retter med ris, pasta, kartofler, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Vand eller sødmælk af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er som I kan se vigtigt med mange små måltider hele dagen igennem og det kan være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød som en del af putteritualet, ligesom et bad ca. 1 time før putning kan være en god forberedelse til natten.

Det er også vigtigt at I er opmærksomme på at han ikke bør falde i søvn med sin flaske i munden. Når I putter ham om aftenen, så skal han have sin mælk, men det er vigtigt at fjerne flasken lige der hvor han slipper, smiler til jer og triller om på siden og falder i søvn.

Det er også vigtigt at han falder i søvn i sin seng hvis I ønsker han skal kunne blive sovende i sengen hele natten. Hvis han falder i søvn i jeres arme og derefter flyttes til sengen så vil han naturligt vågne op og søge jer hele natten igennem.

Også hans alder og udvikling spiller ind og det er helt naturligt at han om natten lægger sig op i kravlestilling og ligger og vugger og stadig ikke mestrer at blive lagt ned igen. Det er her vigtigt at I hjælper ham med at blive lagt i en god stilling, få dynen over sig og komme videre i søvnen uden at give ham flaske, sut eller andet i munden, så han stille og roligt lærer at sove videre uden denne afhængighed.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce