Brev:
Kontakt - 5 mdr.
Kære Helen
Du skal have tak for dit omfattende svar på min beskrivelse af min lille søn relateret til pludredialoger.
Jeg føler mig ret sikker i forhold til at stimulere ham sprogligt. Det er egentlig ikke det, der er problemet for mig. Det, jeg er i tvivl om, er, om vi har ordentlig kontakt. Som jeg skriver til dig, er det faktisk kun få gange, hvor jeg har følt, at vi havde en regulær samtale – disse gange har jeg kunnet mærke en intens kontakt og var slet ikke i tvivl. Jeg kunne tydeligt mærke, at min søn inviterede mig til at snakke, og jeg havde en sikker fornemmelse af, at han svarede mig, når han sagde noget igen.
Min søn pludrer meget, men jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt han egentlig inviterer mig til at snakke med sig, eller om han egentlig bare ligger og snakker med sig selv, uden at hensigten er at invitere mig.
Jeg tænker, at der må være en eller anden måde, jeg kan vurdere dette på. Hvad kan jeg være opmærksom på for at finde ud af det?
Nogle gange kigger han på mig, når han snakker – og jeg snakker tilbage til ham. Men jeg synes bare ikke, jeg mærker den samme form for intens kontakt. Måske er det bare mig, der er overfokuseret på denne kontakt???
Andre gange kigger min søn ikke på mig. De gange, hvor han ikke kigger på mig, gentager jeg hans lyde, og så kigger han som oftest på mig; når han så selv siger noget igen, kigger han allerførst på mig kort og kigger så væk, mens han snakker videre. Bør jeg så tie stille, når han ikke længere kigger på mig?
De første to måneder var jo lidt hektiske, som jeg beskrev for dig i min første beskrivelse, og herefter sov min søn meget og virkede utilpas i flere uger, hvorfor det var svært at snakke ret meget med ham i denne periode; det blev dog til lidt. Jeg tænker naturligvis på, om det er et eller andet, der er gået i stykker i vores kontakt / ...
... relation?
Jeg tænker også på, om jeg har fokuseret så meget på samtalerne med ham, at han føler sig helt invaderet / presset?
I starten talte jeg lidt med ham, men ikke overdrevent meget, da min sundhedsplejerske sagde, det var vigtigt ikke at overdrive snak til at starte med. Nu tænker jeg så på, om jeg har været så nervøs for at tale for meget, at jeg simpelthen har talt for lidt med ham.
Når min søn bliver ammet, spiser han nogle gange bare. Men andre gange holder han pauser og kigger op på mig - han kan blive ammet flere gange uden at kigge på mig. Er det ok? Jeg tænker jo meget på min kontakt med ham.
Mine bekymringer skal naturligvis ses i lyset af, at min første søn har aspergers, hvorfor jeg bare så gerne vil have, at jeg møder min lille søn på rette vis. Jeg har jo nogle erfaringer med mødet min store søn med mig og tænker, at min store søn jo havde sin form for kontakt med mig, og jeg reagerede på hans behov ud fra hvordan jeg vurderede det var bedst. Nu vil jeg jo helst ikke bruge mine erfaringer fra mødet med min store søn overfor min lille søn, da de jo er vidt forskellige. Jeg ved ikke, om dette blev alt for indviklet.
Min lille søn er ret begejstret for min store søn. Min lille søn taler ofte til sin storebror. Her synes jeg, jeg fornemmer, at min lille søn inviterer sin storebror til at snakke med sig. Jeg er ved at prøve at lære storebror, hvordan han skal snakke med ham – han er ved at være med på, at han skal gentage hans lyde, men bare med mindre volumen, så lillebror ikke bliver bange. Nu er jeg så ved at lære ham, at han skal kigge på lillebror imens, for ellers ved lillebror ikke, at det rent faktisk er ham, storebror taler til.
Jeg håber, du kan hjælpe mig med mine uklarheder i forhold til kontakten til min lille søn. Er der mon noget, jeg skal rette op på, og hvordan gør jeg da det?
Venlig hilsen
LSK
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.