Svar: Morsyge

---

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at I forældre har været omkring jeres lille pige begge to og at hun derfor naturligt er knyttet rigtig godt til jer begge. Indtil nu har hun også fint kunne finde trøst og ro hos både mor og far, og det kan hun stadig, dog mest far, når mor ikke er hjemme ...

Det er helt normalt at børn i perioder klynger sig mere til den ene forældre end til den anden og I vil sandsynligvis også opleve at hun på et tidspunkt i visse situationer foretrækker sin far og er "fars pige" - og det er okay.

Der er dog sandsynligvis flere ting der kan spille ind og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig (der kommer nogle punkter løbende nedenfor her):

- Det kan sagtens være en udviklingsmæssig periode og et naturligt behov for at vide at mor er der for hende og du skal her anerkende hende og give hende den kontakt hun har behov for.

- Det er vigtigt at du ikke afviser hende, eller skubber hende fra dig "nu må du lige vente" eller "gå nu hen til far!", så hun føler at du ikke vil hende. Det kan forstærke hendes lyst til dig og gøre at hun klynger sig lidt mere.

- Det er stadig vigtigt at far og datter lave ting sammen alene, både de dagligdagsting, som far sagtens kan når du ikke er hjemme. Men også at de to har noget sammen, som kun de to gør - en slags "far og datter". Det kan være at gå i svømmehallen, tage på legepladsen, eller noget andet, som er deres ting.

- Det er vigtigt at I ikke gør det til en kamp for princippets skyld. Det skal ikke være sådan at du partout kræver at far skal putte og putningen så trækker ud og bliver med gråd og en ubehagelig situation for alle. Prøv at se tingene bredere og lad jeres datter blive hørt og mødt af jer begge. Det er naturligt at I begge siger godnat og du kan f.eks. sagtens lade far være den der bader hende, giver hende nattøj på osv. og så kommer du og kysser godnat. I kan fortælle hende at "nu bader far dig, mor kommer lige om lidt", så hun hører at du gerne vil hende og at I forstår at hun naturligt også har brug for dig, men så hun samtidig mærker at far også gerne vil hende og at du støtter op om at far sagtens kan.

Hun har en alder, hvor hun begynder at forholde sig til at hun er en pige, mor er en pige og far er en dreng. Når børn er to år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" eller "det er min" eller f.eks. "min mor" og netop på den måde begynder at blive bevidst om hvem de selv er.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide, at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar overfor ...

---

---

... hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.

Det er meget vigtigt at man som forældre forsøger at støtte barnets selvbillede og det gør man ved at vise det kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man er realistisk og forsøger at undgå at barnet får nederlag. Derfor er det rigtig vigtigt at I forsøger at undgå konflikter før de opstår :)

- Det er vigtigt at far ikke reagerer såret, når lillepigen afviser ham, for det skal sjældent tages personligt, det handler bare om at hun lige nu er mest tryg ved mor. Hvis hun mærker at far trækker sig, så bliver hun et eller andet sted bekræftet i at de to ikke skal være sammen og derfor er det vigtigt at far stadig er med på banen, men naturligvis med respekt for at hun nogle gange har brug for mor (pige til pige).

- Det er også meget vigtigt at du som mor ikke automatisk bare tager over, når jeres datter afviser far, men igen lige vurderer situationen og støtter op om at far kan ligeså godt som dig. Hvis jeres datter f.eks. protesterer over at far giver hende jakke på og hun vil have mor til det, så må du godt sige "nu er det far der giver dig jakken på skat, mor er lige her imens" så hun fornemmer at du faktisk synes det er okay, det far gør.

---

---

- Det er også vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden. Det er vigtigt at hun ser jer knuse og kramme hinanden. Det er vigtigt at I overfor hende fremstår som en enhed og ikke diskuterer over hovedet på hende om I nu skal reagere på den ene eller den anden måde.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det hos jer måske også kan spille ind, at storebror og lillesøster hos jer vist ikke har samme far ... Det betyder at storebror kun er hos jer nogle gange og andre gange bor et andet sted. Lillesøster oplever derfor at hun nogle gange har mor for sig selv og andre gange skal dele mor med storebror - og hendes ønske om at klynge sig ekstra til dig, kan måske også bunde i at hun ikke vil dele dig med storebror, han er jo en rival og der vil naturligt være konkurrence her.

Hvis det er tilfældet skal du naturligvis prøve at finde balancen mellem stadig at vise hende at du er der for hende og ikke virke afvisende, når "rivalen" kommer på besøg og naturligt også vise hende, at du jo også elsker storebror. Han har naturligt også brug for at føle sig prioriteret, når han bor hos sin mor - for lillesøster er naturligt også en rival set fra hans side. Så måske også her, kunne det være en god idé at far og lillesøster laver noget sammen alene, når storebror er hos jer, så du på den måde kan prioritere din søn og så far og datter også bibeholder deres bånd ...

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

- rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---