Brev:
Falde i søvn i egen seng - 14 mdr.
Kære Helen
Jeg har læst din brevkasse en hel del det sidste år og særligt på temaet sovevaner. Jeg kan se at vi ikke er alene om vores oplevelser med sovevaner, men nu har jeg brug for et skræddersyet råd.
Vores datter på 14 måneder har altid haft rigtig svært ved at falde i søvn og vi har prøvet forskellige ting hen ad vejen. Her får du lige et oprids.
Vores datter er sund og rask, men havde kolik i de første tremåneder af sit liv og det betød at hun mange gange faldt i søvn ved at blive svøbt og vugget i søvn i vores arme og siden listet ned i lift eller vugge. Om dagen ved at blive kørt/vugget i barnevognen. Hun har aldrig villet tage en sut, men har altid haft en ’kæleko’ (en blød sutteklud), som hun har sovet med.
Da hun var ca. 4 måneder prøvede vi på opfordring fra vores sundhedsplejerske, at lære hende at falde i søvn selv i vuggen til natten. Putteritual med sang og godnatkys og så gå ud af rummet og ind og trøste. Det havde vi ikke succes med. Efter at have fulgt metoden konsekvent i ca. en måned stoppede vi, fordi vi ikke synes hun lærte noget af metoden, men snarere faldt i søvn af udmattelse. I desperation gjorde vi i stedet det, der gav hende maksimal tryghed og virkede – nemlig at jeg ammede hende i søvn i vores seng, og lod hende sove videre i midten eller listede hende over i vuggen. Det virkede nogenlunde i en kort tid, men henover sommeren begyndte hun at vågne igen og igen efter putning og søge det bryst hun var faldet i søvn ved. Det stavnsbandt stort set mig til soveværelset fra kl. 19.30/20 om aftenen og gav en urolig søvn natten igennem for moder og datter (hun vågnede næsten hver/hver anden time). Det kunne vi ikke holde til og derfor skiftede vi strategi igen da hun var ca. 7 ½ måned (jeg var der begyndt på job igen og min mand var nu på barsel).
Vi introducerede hende samtidig for tremmesengen, som først stod inde i vores soveværelse. Nu puttede jeg hende ved at amme hende siddende i en gyngestol i tusmørke inde i soveværelset. Hun døsede hen, men vågnede igen, når hun blev koblet fra brystet. Så gyngede jeg hende lidt i gyngestolen, sang lidt og når hun var faldet i søvn lagde jeg hende i tremmesengen og listede ud af rummet. Når hun vågnede i løbet af natten kom hun kortvarigt op på armen igen, faldt i søvn og blev lagt igen. Efter en 14 dage flyttede vi sengen ind på hendes eget værelse og den overgang gik fint. Da hun fyldte et år tog vi amningen ud at putteritualet (uden problemer). Vi har også gradvis udfaset det med at vugge/gynge, sådan at hun i dag puttes uden ’bevægelse’. Vi går ind på hendes værelse, siger godnat til bamse og andet legetøj på værelset, slukker lyset, trækker gardiner for, tænder vågelampe, sætter os i stolen og synger godnat sang. Det gik rigtig fint i en periode, og hun ved lige nøjagtig, hvad der skal ske. Hun puttede sig selv i mine arme med ...
... ’kælekoen’.
På det seneste er hun dog begyndt at stritte meget i mod og det er svært at holde hende på skødet, når hun forsøger at vride sig løs. I det øjeblik jeg sætter mig med hende i stolen begynder hun at protestere og forsøge at komme ned på gulvet, hun kaster ’kælekoen’ bort igen og igen. Hun peger mod døren og vil gerne ud af værelset. Efter en lille kamp på som regel ca. 10-15 min, hvor hun skiftevis græder (protesterer) og vrider sig, accepterer hun og putter sig ned for at falde i søvn i mine arme. Efterhånden er hun begyndt at have svært ved at lægge sig til rette i mine arme, når hun vil putte sig. Hun prøver at vende sig på maven eller på den anden side, og bliver irriteret, når hun ikke kan finde sig tilrette. Det er derfor begyndt at trække ud med at hun falder i søvn.
Når hun sover lægger jeg hende over i sengen. Hun registrerer det og accepterer det fordi hun er træt nok til at sove videre. Hvis jeg lægger hende lidt tidligere, vågner hun og rejser sig op i sengen, græder og rækker op efter mig. Hun sover en sjælden gang imellem natten igennem uden at vågne, men som regel vågner hun 2-3 gange, hvor hun rejser sig op i sengen og kalder/græder. Det er mig der tager hende om natten, fordi det går lettest. Jeg tager hende op sætter mig i stolen og hun putter sig og falder i søvn igen, hvorefter jeg lægger hende igen (det tager fra 10-25 minutter).
Far kan godt putte, hvis mor ikke er hjemme, men er mor hjemme accepterer hun ikke at far putter. Vores datter er en meget temperamentsfuld pige og hun kommer ret hurtigt op i det røde felt. Vi har ikke endnu haft overskud til at vænne hende til andre sovevaner, men jeg har efterhånden behov for at det ikke er så fysisk hårdt at putte og det kunne også være godt, at vi kan skiftes til det i dagligdagen. Vi har nogle gange ved sygdom eller når hun er vågnet mange gange i løbet af natten forsøgt at tage hende med ind i dobbeltsengen, men der kan hun slet ikke finde ro. Hun græder og sætter sig op og rykker i mig for at jeg skal sætte mig op og tage hende op i armene. Så det tror jeg ikke skal være løsningen.
Jeg vil egentlig gerne etablere en hyggestund inde på værelset med godnatlæsning og godnatsang, men lige nu virker det som om, hun slet ikke gider det, fordi det signalerer at hun skal sove. Så det virker slet ikke beroligende på hende og hun lukker bøgerne og kaster dem på gulvet. Jeg har heller ikke nødvendigvis en ambition om, at jeg skal kunne forlade rummet inden hun sover. Jeg vil gerne give hende den tryghed at jeg sidder hos hende til hun falder i søvn. Jeg synes bare det kunne være rart for hende, og os at hun kunne falde i søvn i egen seng.
Hvad synes du, vi skal prøve for at få putteritualet til at virke beroligende? Og hvordan kan vi prøve at gå frem for at få hende til at falde i søvn i egen seng?
Med venlig hilsen
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.