Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og sovevaner


16. april 2012

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at din datter elsker amningen og at det er meget tryghedsgivende for hende - og med den alder hun har, så er det dig der skal tage beslutningen om at det er slut. Det er en rigtig svær beslutning, for du nyder det jo også og du mærker, hvor glad hun er for amningen og den hyggestund det er og det er naturligt svært at sige stop til noget så rart og tryghedsgivende. Det er også naturligt at hun vil protesterer, når du pludselig tager det fra hende ...

Hvornår man stopper med at amme afhænger helt af mor og barn. Der er store forskellige og nogle vælger at amme i flere år, fordi både mor og barn nyder det så meget. I nogle lande er det mere almindeligt at langtidsamme end det er i Danmark, modsat, så er der også nogle lande hvor det slet ikke er normalt at amme så meget, som vi gør her i landet. Der er store kulturelle forskelle på spil her.

WHO anbefaler at man ammer til barnet er 2 år og nævner at langtidsamning forebygger brystcancer. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i 6 måneder, delvis amning til 12 måneder og derefter kan man amme så længe mor og barn har det godt med det.

Der hvor amning kan give problemer er, hvis barnet dier så hyppigt eller så meget hos sin mor, at barnet ikke indtager mad og væske nok ud over brystmælk. Der er altid en risiko for at børn der indtager store mængder mælk kommer ud af trivsel, fordi mælken tager pladsen op for mere sufficient kost. Hos jer lyder det dog ikke som noget problem, selvom din datter umiddelbart dier op til 3, nogle gange måske 4 gange i døgnet ...?

Det kan være en god idé at du i første omgang forsøger at trappe ned, - mest for din skyld, fordi din krop så får mulighed for at følge med og mælkemængden naturligt nedsættes. Hvis dit bryst ikke bliver tømt, så kan du risikere at få en brystbetændelse og det taler for at du starter med at stoppe amning om dagen, men bibeholder amningen inden natten.

Det er dog ikke sikkert at din datter vil acceptere dette, for hun kan naturligt ikke forstå, hvorfor hun nogle gange kan få lov til at die og andre gange ikke kan. Hun kender jo ikke klokken og ...


Annonce

... kan ikke forstå at der er forskel på eftermiddag og aften og det kan derfor godt gøre hende ekstra frustreret. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at stoppe på en gang og så forklare hende at det er slut.

Når du f.eks. læser en bog for hende, så slutter historien og du klapper bogen sammen og siger "slut", det samme gælder, når der ikke er mere mad eller lignende på tallerkenen, så gestikulerer du med dine hænder og siger "slut" og netop dette kan du også overføre til brystet. Du skal altså fortælle hende at "det er slut, der er ikke mere" og så holde fast i det.

Samtidig skal du naturligvis så give hende noget andet at spise eller drikke, så hun får noget hvis hun reelt er sulten eller tørstig. Du skal tage en BH og bluse på, så hun ikke selv kan åbne og søge brystet - også om natten, når I sover. Det er vigtigt at hun ikke selv kan tage brystet om natten.

Og så skal hun have et nyt og ligeså dejligt og trygt putteritual. Det vil være rigtig fint at du giver hende en godnatgrød så du sikrer dig at hun er mæt inden hun puttes og hun må også meget gerne få en kop lun mælk. Det minder lidt om mælken hun er vant til at få :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal hun puttes med samme nærhed og kontakt, som I også giver hende lige nu. I stedet for at du ammer hende, så sæt dig op med hende hos dig i jeres seng, pak hende i dynen og læs en historie for hende, kærtegn hende, syng for hende eller lignende, så hun på den måde stadig kan putte sig ind til dig, mærke at du er der for hende og beroliges med historie, sang og kærtegn.

Stille og roligt skal dette ritual så ændres til at hun bliver puttet i sin seng og du er ved siden af hende, synger samme sang, læser for hende osv. og hun lærer så at falde i søvn i egen seng, hvor I har et ønske om at hun skal sove - netop fordi du gerne vil kunne gå på toilettet uden at hun vågner og higer efter dig :)

Det vil være en rigtig god idé at introducere en puttebamse for hende, som hun kan have med sig og som hun kan bruge som substitut, når hun har brug for at finde lidt trøst og ikke længere kan få brystet :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce