Brev:

Enormt glad for mor

Hej Helen.

Min søde datter på 2½ år, er så enormt glad for sin mor, at hun har svært ved at dele mig med storebror som også er enormt glad for sin mor.

Hvis han sidder hos mig og hygger, så kommer hun med det samme med "mord" i øjnene og begynder at skubbe ham væk og slå mens hun siger "min mor". Jeg siger så at jeg også er min søns mor og at hun må sidde ved siden af mig. Det vil hun ikke og så går klappen ned for hende.

Det ender med at jeg fysisk må tage hende i hånden og føre hende ind på hendes værelse og sige til hende, at når hun slår kan hun ikke være i stuen.

Så er hun derinde et par minutter og så kommer hun ud og kan godt sidde roligt ved siden af.

Det er bare som om, at vi skal helt ud at vende før hun finder ro og accepterer tingene..

Min søn går ofte hvis hun også skal sidde ved siden af. Det synes han er irriterende, så de har en indbyrdes kamp som er ved at kvæle mig.

Jeg har hele tiden et barn på mig som vil nusse og kramme, hvilket jo også er skønt, men det bliver for meget.

Jeg kan ikke ligge lidt på sofaen uden der kommer et barn og lægger sig ovenpå mig..

Nu er det blevet sådan, at min datter ikke kan overnatte hos sin mormor, hvilket ellers altid har været et hit, for når ...

... hun skal sove går hun helt bananas og siger "mig hjem mor sove". Det ender med at hun må sove ved siden af min mor og så er der ro.

Hun kommer også op i vores seng hver nat og sover dejligt videre. Vi ligger jo ikke så godt, men lægger vi hende i hendes seng og siger vi passer på hende og er hos hende og tilmed holder hende i hånden, ja så starter hylekoncerten og hun er så viljestærk, at hun bliver ved i TIMER.

Hun har siden sidste sommer faldet fint i søvn selv og siden januar i år har vi måttet være hos hende når hun skal sove.

Din strygetøjsmodel fungerer ikke i vores hus, da hendes seng er væk fra døren, vi har aldrig noget strygetøj og vi har ikke et bord hvor vi kan stå at lægge tøj sammen som hun kan se fra sin seng.

Jeg aner ikke hvad der har udløst dette behov for, at være tæt på os i hendes søvn og hendes kampe med storebror om især mig. Nogle gange sker det også med far..

Det er opslidende og jeg har brug for at være mig selv ingang imellem også UDEN at jeg skal råbe højt, føre fysisk væk, selv gå eller afvise med hård tone.. For sådan er det nu. Min datter får tændt en vildskab indeni når hun får et nej eller et pænt "mor har lige brug for at ligge/sidde her alene"."

PUST hvad gør jeg/vi?

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: