Annonce

Annonce

Svar: High need baby – søvn og mad om dagen


15. april 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære udmattede og desperate mor

Tak for dit brev, og velkommen tilbage :) Og naturligvis tillykke med lillebror! :)

Du nævner selv at din dreng måske er "high need" og det kan sagtens være. I hvert fald vil disse børn ofte have svært ved at spise. De har svært ved at fornemme mæthed og sult og kan godt afvise brystet, selvom de egentlig gerne vil have det ... Og de sover ofte også mindre end gennemsnittet og kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen - og disse ting passer meget på den beskrivelse du giver af din dreng.

Du nævner dog også selvom om der kan være andre ting og jeg kan godt forstå du bliver i tvivl om, hvad det handler om hos jer. Du fortæller at din dreng ofte spiser fint hos dig i fem minutter, herefter slipper han og græder. Du fortæller også at når han ligger ned og sover, så går der 45 minutter og han græder, nærmest skriger. Og det jeg umiddelbart tænker er om din dreng mon har refluks eller måske snarere problemer med mavesyre. Jeg tænker at hans afvisning af mælken undervejs og problemer med gråd, når han har ligget ned i en periode, måske handler om at han har noget mavesyre der står og kører op og ned i hans spiserør. Det ætser de små fimrehår og irriterer slimhinden og så gør det ondt at spise og han bliver naturligt irriteret, når han ligger ned, fordi der så er tilbageløb ... Det er bare en tanke - også fordi du fortæller at du nogle gange oplever at "overproducere" og måske skønner du at du overproducerer, fordi han gylper. Jeg synes du skal prøve at tale med lægen om, hvorvidt det kunne være en årsag hos jer. I givet fald kan man prøve at behandle det medicinsk.

Med hensyn til at blive trillet i barnevognen, så kan det nogle gange hjælpe, hvis du starter med at lade ham sidde op og kikke på verden. Det bliver naturligt lettere i takt med at han bliver ældre og kan sidde selv, men du må godt forsøge det allerede nu. Så du bruger ryglænet eller lægger en pude i ryggen på ham, så han halvt sidder og halvt ligger og på den måde kan se på verden og ikke lægges ned for at sove.

Ved at gå med ham, hvor han starter med at kikke sig omkring, så bliver han fyldt ekstra op med stimuli og bliver naturligt mere træt. Og på sigt vil du måske kunne starte med at sætte ham op og lade ham sidde og kikke og imens du så gør pusletasken klar, går lidt frem og tilbage, pakker osv. så ender han måske med at falde i søvn af sig selv - uden at du behøver at gå ... :)

Ellers ...


Annonce

... handler det ofte om at du skal stoppe med at trille/bevæge vognen ved at trappe det ud. Så du triller ham, men stopper og holder stille, når han ikke siger noget, når han så græder, så triller du videre, men stopper igen, venter og triller hvis han protesterer og stopper så vognen igen, så han på den måde lærer at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden.

Og så vil det også være en god idé at du nogle gange vælger at lægge dig med ham og amme ham når han skal sove. Læg dig i dobbeltsengen i soveværelset, for nedrullede gardiner, køligt rum osv. og am ham i søvn og lad ham ligge der, hvor han så sover. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan trille ud af sengen. Bliv hos ham indtil de 45 minutter er gået, så du er der og han mærker dig og registrerer dig og derefter sover videre.

Med hensyn til at han er særligt glad for sin mor, så er det helt naturligt med den alder han har og han skal have lov til at have sin mor. I kan ikke hærde ham ved at kræve at far tager over og han så græder ulykkeligt. Far skal tage over der, hvor han kan - skifte ham, bade ham, give ham skemad osv. men hvis mor er bedst til at putte, så er det mor der putter og hvis mor er bedst til at trøste og give ro, så gør du det. Far skal naturligvis være på banen så meget som muligt og gerne med opmuntring fra dig, så når far sidder med jeres dreng, skifter ham osv. så er du nogle gange ved siden af og signalerer at det er super fint, pludrer med jeres dreng osv. imens. Så I er fælles om at gøre mange ting og det ikke er et spørgsmål eller bliver en kamp imellem om det skal være mor eller far :)

Jeg vil lige afslutte mit svar til dig med at sende en dagsplan, som den kan se ud til et barn på 5 måneder:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, får ofte en ekstra amning når dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3 lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 20.30-21 - tidspunktet varierer efter hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes

Midt nat 03: Evt. amning

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce