Svar: Opdragelse - 2 år, 6 mdr.
Hej med dig
Hvis man opdrager meget "eftergivende" så har man svært ved at sætte grænser. Og forældre som opdrager på denne måde, vil ofte næsten ikke kunne bære, hvis de mærker deres barn blive ked af det, eller oplever "smerte", fordi barnet ikke får sin vilje. Man har det svært med at ens barn frustreres og bliver ked af det. Og det betyder at man i praksis ofte har tendens til at give efter for barnet og alle barnets ønsker og behov. At man ikke sætter grænser for barnet, at man ikke siger nej, fordi det ofte for barnet "er en smerte", når det mødes af et nej og reaktionen, fortvivlelsen der opstår, når barnet mærker modstanden, er for svær for forældrene at bære ...
Vi elsker vores børn utroligt højt og de fleste børn i dag er virkelig ønskebørn. Vi vil dem det allerbedste og de skal ikke mangle noget. Det betyder at vi nogle gange næsten imødekommer for meget og ikke sætter grænser, ikke har regler. Og børn der ikke møder nogle grænser, de vil naturligt søge disse og vil i nogle situationer handle meget impulsivt og kan næsten blive opfordret til dette, fordi der ingen regler er, alt er frit ... Børn har brug for regler, de har brug for at vide hvad de kan forvente hvornår og regler giver også retfærdighed, hvilket er meget vigtigt.
Naturligvis skal vi anerkende vores børn, lytte til dem og møde dem som de små mennesker de er og med de små personligheder de hver især har. Børn skal mødes med ligeværd og respekt. Men børn skal og vil også møde modstand en gang imellem, sådan er det at være menneske og sådan er det at leve. Når børn får anfald at fortvivlelse, så skyldes det at deres hjerne er umoden, at de mangler de vigtige forbindelser i hjernen, som sætter dem i stand til f.eks. at tænke rationelt og logisk. Og verden bryder sammen over ting, der i vores øjne kan virke som bagateller.
I en sådan situation, hjælper det ikke barnet at vi siger "så gør det da .." fordi vi ikke kan ...
... lide at se vores barn fortvivlet og i oprør. Det der hjælper barnet på sigt, er at vi kan rumme at barnet har det som det har det. Det betyder at vi kan holde barnets reaktioner ud, at vi ikke forsøger at ændre på det og at vi ikke tager det personligt. Når vi viser barnet, at vi kan rumme det, når vi lytter til barnet, sætter ord på de følelser barnet har "jeg kan godt forstå du bliver sur, ked af det .." osv. og lader barnet have de følelser barnet nu engang har, så dannes de vigtige forbindelser i barnets hjerne, som på sigt sætter barnet i stand til at kunne tackle de svære følelser og situationer.
Barnet får således styrke og indre modstandskræft af at blive mødt og forstået, når det møder modstand og ikke af ikke at få modstand ... Det handler ikke om at vores børn skal undgå modstand, men om at de skal hjælpes til at håndtere det, når de oplever den ...
Man taler om Curling-forældre. Det er når man forsøger at undgå alle konflikter, fordi man tror at barnet har det bedre på den måde. Hvis man gør alt for barnet i stedet for at lære barnet, at det godt kan selv. Altså at man slet ikke stiller nogen krav til barnet eller medtænker at barnet også skal lære at stå på egne ben.
Det betyder ikke at man ikke må hjælpe og guide sit barn. Man skal naturligvis være der og støtte barnet, når det har brug for det, give barnet den tryghed der er nødvendig - samtidig med eller for, at barnet vil kunne selv på sigt. Det handler om at vise barnet empati, vise at man forstår barnet og de følelser og frustrationer barnet har - fordi barnet på den måde også lærer at vise empati for andre. Det handler om at komme igennem konflikter på en måde, hvor både barnet og den voksne føler sig anerkendt og lyttet til. Men det handler også om en gang imellem at kunne sige nej og sige fra og lære barnet, hvor grænserne går og hvordan reglerne er.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






