Annonce

Annonce

Brev:

Diarré og sår på numsen


9. april 2012

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Diarré og sår på numsen

Kære Helen,

Mit spørgsmål kommer nederst, men jeg tillader mig først lige at give dig lidt baggrundsviden samt fakta.

Lille Gabriel blev født 5 uger for tidligt - og er nu 6 uger gammel. Han var stjernekigger og det var en lang svær fødsel der selvom der stod 2 jordmødre og 2 børnelæger parat heldigvis endte uden sugekop. Han var dog meget slap da han kom ud og han fik straks ilt og røg på neonatal på Riget.

Jeg havde feber under hele fødslen, var de første veer startede og fik antibiotikadrop undervejs.

Han havde en infektion og de gav ham først én antibiotika i 2 dage, der ikke virkede hvorefter han fik en anden mere bredspektret, der virkede - den fik han så i 7 dage, hvorefter vi blev udskrevet.

Han havde også gulsot - og har det stadig - men idet bilerobin tallene har været faldende ved sidste blodprøve (for 2 uger siden var de på 137) og de farlige gulsottal (som jeg ikke ved hvad hedder) også kun var på 10, så sagde lægen at de ikke ville se på ham igen idet det nok skulle gå over af sig selv. Han er stadig lidt gul i ansigtet, på oversiden af hænderne og i yderkrogene af øjnene.

Han har haft meget slemme mavekneb siden vi kom hjem fra Riget - i begyndelsen kun om aftenen, nu hele døgnet. Nogle dage har vi måttet give lidt sukkervand for at berolige ham - ellers kan vi berolige ham ved at han ligger hos mig, dog vrider han sig som en gal, når smerterne er der i maven, trækker benene op under sig og græder nogle gange.

Han har i flere uger haft masser af luft i maven, men først indenfor den seneste uge er hans prutter begyndt at lugte af rådne æg.

For et par uger siden opdager jeg så at han har 2 hævede lymfeknuder - én i hver side bag ørene i nakken. Jeg taler med min sundhedsplejerske der siger det er normalt og jeg ikke skal tænke mere over det. De hæver henover ugen og der kommer én til i den ene side så der er 3 hævede i alt. Jeg tager ham til vagtlægen i torsdags, der siger at det er normalt og at jeg bare skal holde øje med om han får feber.

Samtidig med de hævede lymfeknuder får han så en megarød numse hvilket går lynhurtigt - i løbet af en nat. Jeg prøver med kogtvandklude om ...


Annonce

... formiddagen hvilket hjælper fint på det meste af numsen undtagen to steder på størrelse med en 1-krone, hvor huden tydeligvis var 'brændt' af. Vagtlægen gav os noget Fucidin-salve, vi så har brugt siden i torsdags og sårene er meget reducerede.

Nu er det bare sådan at han igår aftes begyndte at få rød numse igen, jeg startede straks med kogtvandsklude, men det hjælper ingenting. Jeg skifter ham jævnligt, men nogle gange lader jeg ham ligge, når han sover dybt idet han bliver helt utrøstelig hvis jeg vækker ham der - det burde jeg måske gøre, men her tænker jeg at han jo også skal have søvn og han skider hele tiden, så hvis jeg skulle skifte ham hver gang kunne jeg gøre det hvert kvarter.

Hans afføring er meget vanddig, meget mørkegul tenderende til grønlig.

Han har nu 2 aflange sår på numsen på ca. 1/2 x 2-3 cm som jeg nu også har givet en gang fucidin idag.

Han er lidt hvid i ganen, men jeg er usikker på om det kan være svamp.

Han har umiddelbart ingen feber - han havde 36.3 i eftermiddags.

Jeg ammer ham (han havde sonde på Riget, men jeg fik amningen til at køre dagen før vi blev udskrevet) og han spiser fint - han har taget 300-400 g på om ugen siden vi blev udskrevet.

NU TIL MIT SPØRGSMÅL til dig. Jeg er ret bekymret for jeg hader når jeg ikke kan finde en forklaring på hvorfor han har det sådan. Hans afføring ætser tydeligvis hans numse og hvis jeg ikke engang kan lade ham sove med en ble 2-4 timer i løber af natten uden han får sår, hvad skal jeg så gøre ? Jeg tørre ham 100% hver gang, vasker ham med blødt vat og synes jeg gør alt det rigtige.

Det bekymrer mig også at han idag ikke er så livlig som han plejer. Han virker sådan lidt som en såret kriger. Han græder ikke sådan rigtig højt eller arrigt, han piver mere og har sovet det meste af dagen - stadig mens han ormer rundt og ømmer sig i søvne. Det skal siges at han var 'ude' for første gang både torsdag og lørdag her i påsken med en del mennesker og larm hvor han var vågen mange timer.

Hvad tænker du ? Skal jeg være bekymret - og skal jeg få undersøgt om han har bakterier i tarmen eller andet ?

Mange hilsener fra en bekymret
førstegangsmor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce