Svar: Vågner på samme tidspunkt HVER nat
Kære SMO
Tak for dit brev, velkommen til og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og søvn - tak :)
Det lyder for mig som om at jeres datter drømmer rigtig meget. Og når hun "vågner" kl 02, så det det som om at hun til at starte med, faktisk ikke er rigtig vågen, men taler usammenhængende og "sort snak" om at du skal tage bukser på eller lignende - det foregår i søvne og hun vil derfor ikke rigtig trøstes, beroliges og hjælpes videre af jer. Men hun vågner op af sin søvn og på det tidspunkt vil hun så gerne have en flaske, den beroliger hende og er noget hun kender rigtig godt, og så falder hun til ro i dine arme og er tryg ved at skulle sove videre. Det foregår altså i søvne, men hun vågner op undervejs og derfor skifter hun mellem at du ikke må røre hende, at far skal søge for flasken og at mor så tilsidst igen er god at putte hos ...
Det lyder for mig som noget hun vokser fra, men også som noget der måske vil komme i perioder. Nogle børn drømmer rigtig meget, de taler i søvne og vil, når de når skolealderen måske også nogle gange gå i søvne. Det kan være arveligt, så måske har en af jer forældre tendens til også at drømme meget eller kan huske at I har gået i søvne som barn eller ung ...? Det sker ofte i perioder, hvor der sker mange ting i barnets liv. Det kan være nye oplevelser i institutionen, nye lege, regler at forholde sig til. Det kan ses i forbindelse med sygdomsperioder osv.
Lige nu gennemgår jeres datter udviklingsmæssigt mange ting. Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun er igang med at danne sit selvbillede - det vil sige at hun er igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan hun påvirker andre og hvordan verden påvirke hende. Og det er rigtig svært. Det er svært at møde modstand og det er svært at fornemme sig selv og fornemme andre. Og det giver naturligt ændringer og udfordringer, stimuli, som hun også drømmer om, fordi alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes om natten, når hun sover.
Det er en rigtig god idé at holde fast i at hun skal sove i sin egen seng og falde i søvn i den om natten. Så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Det er vigtigt i forhold til at give hende ro, når hun vågner op og det vil være rigtig godt at hun kan registrere at alt er som da hun faldt i søvn. I må her overveje om hun skal blive i soveværelset eller om I skal arbejde på at få ...
... hende tilbage til eget værelse igen - I skal gør det der virker bedst hos jer.
Det er en rigtig god idé ikke at snakke for meget med hende, når hun taler i søvne, men prøve at få hende videre i søvnen uden for meget aktivitet. Og det vil være rigtig godt, hvis hun kunne få lidt vand af en kop i stedet for flaske. Generelt må det anbefales at I giver hende lidt mælk af kop inden hun skal sove og derefter børster tænder osv. som nu, så hun helt kommer væk fra flasken. Hun bør ikke få flaske med den alder hun har. Så prøv at komme væk fra den og prøv med lidt lun mælk af kop i stedet, som en overgang :)
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres datter naturligt sover og perioder hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Vi har alle et tidspunkt om natten, hvor det er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. end det f.eks. er for os at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap og hvis vi ikke får den så klarer vi voksne det ofte med lidt sukker og en kop kaffe og børn får en middagslur ... :)
Det betyder at når man ser over et døgn, så er det et peak om natten og et dyk om dagen. Sagt på en anden måde, hvis jeres datter f.eks. sover middagslur kl 14, så har hun "et dyk der" og det modsatte "peak" kan hun så have om natten kl 02.
Nogle gange kan det, hvis barnet konsekvent vågner til samme tid hver nat, være en løsning at ændre lidt på barnets rytme, så man flytter på tiderne dagen igennem med måske 1/2 time, fordi det kan ændre på søvnen om natten. Men som sagt, så lyder det som om at jeres datter har tendens til at "snakke i søvne" og hører til de børn der måske i perioder vil være lidt mere natteaktiv i søvne, mere end det handler om at hun har en vågenperiode (et peak) om natten ...
Jeg håber I kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











