Brev:
Min datter bider og griber fat i andre børn
Kære Helen,
Jeg har ad flere omgange fulgt din brevkasse og fundet gode råd til nogle af vores udfordringer i dagligdagen som forældre til en datter der snart nærmere sig 2 år og 4 mdr.
Da jeg ikke kan finde et svar på lige netop vores problem denne gang, håber jeg du kan hjælpe os helt konkret.
Problemet er egentligt ikke nyt, men har stået på gennem længere tid, jeg tænker faktisk at det tog sin begyndelse for et lille års tid siden.
Vi har generelt en meget velfungerende og dygtig samt intelligent datter, som gennem hele opvæksten har været enorm nem, men før sommerferien 2011 begyndte hun pludselig at bide andre de andre børn i dagplejen (de er 4 børn i alderen 1,5 - 2,5) - som regel hvis hun ikke lige fik "sin vilje" eller hvis de andre forsøgte at tage det legetøj hun legede med. - Det gjorde kun ondt værre hvis de i dagplejen havde besøg af andre dagplejere eller var i legestue (ugentligt) hvor de som regel er 10 dagplejere med børn samlet.
I starten slog både vi og dagplejeren (+ dagplejepædagogen) det hen med, at de var hendes måde at udtrykke sig på, mangel på forståelse, sprog osv.
Hun døjede sidste år meget med ørene, og fik lagt dræn af 2 omgange, hun er dog kommet rigtig godt efter det med sproget, hun taler dog ikke rent endnu (men det er vist helt normalt?)
Problemet er blevet bedre i det daglige, men stadig stort når hun er sammen med mange børn på én gang - og ekstra stort hvis de befinder sig i mindre rum og de andre børn kommer for tæt på hende (de behøver ikke tage hendes legetøj, men egentligt blot nærme sig - jeg kan ikke helt vurdere, om hun føler sig "truet").
Er hun udenfor med plads omkring sig, går det som regel bedre, dog kan man ikke slippe hende af syne, da man aldrig kan vide sig sikker på et "angreb".
Umiddelbart forstår hun langt det meste af alt, vi siger til hende, så jeg synes ikke længere at denne undskyldning kan bruges, og ligeledes er sproget, omend ikke flydende, men efterhånden også ret godt.
Jeg nævnte ...
... problemet for lægen i forbindelse med 2 års undersøgelsen for nyligt og han mente ikke, der var noget at gøre udover være opmærksom på hende, støtte hende m.m. Han troede det var hendes væremåde, og måske et forsvar som kompensation for hun ikke er stor af kropsbygning, sproget osv.
Er vi sammen med venner med børn på samme alder kan de langt hen ad vejen lege godt sammen, være rigtig gode venner, men så kan hun pludselig få "en tur" og bide sig fast i en finger, arm, kind ell. lign eller tage fat i det andet barn med begge hænder.
Er vi sammen med børn som er en smule ældre er der som regel aldrig noget problem. - Det elsker hun og ser enormt meget op til dem.
Taler vi med hende om det at slå, bide osv, siger hun blot at så bliver man ked af det, men kan tage en sut!
Nogle gange kan det næsten virke som om at hun udser sig "sine ofre" bare ved øjekast.
Hun elsker at gå i dagpleje og det har aldrig været noget problem at aflevere - hun taler gladeligt om de andre børn i gruppen og deler gerne kys og kram ud. (med undtagelse af sidst ankomne medlem, som hun har set sig sur på!)
Jeg synes efterhånden, det er et problem som fylder RIGTIG rigtig meget og medvirkende til at vi aldrig slapper af, når der er andre børn på samme alder eller mindre i nærheden - og måske derfor undgår vi også at være sammen hermed, hvilket måske kan virke selvforstærkende. For dagplejemoren er det uden tvivl også et rigtig stort problem, da hun HELE tiden skal have øje på hende, så jeg håber, du har et rigtig godt råd til os alle.
Nu bliver det efterhånden en rigtig lang mail, men jeg vil lige tilføje at vi også har forsøgt at se indad.. Lever vi et stresset liv, travl hverdag, for mange input, manglende rytme osv?? Men vi synes ikke det er tilfældet og forsøger at tilrettelægge hverdagen herefter og umiddelbart får hun rigtig meget opmærksomhed og kærlighed fra os begge, og ligeså fra bedsteforældre der begge hold bor i nærheden.
Håber meget du kan hjælpe os.
Kærlige hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...