Annonce

Annonce

Svar: Jern og ammestop


21. marts 2012

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære R

Tak for dit brev :)

Gennem kosten får vi to typer jern: Non-hæm jern hovedsageligt fra kornprodukter, grøntsager og mælk, samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk.

Optagelsen af hæm-jern er høj og levnedsmidler med hæm-jern er derfor gode jernkilder. Optagelsen af non-hæm jern er dårlig, men kan fremmes af andre dele af måltidet f.eks. kød og vitamin C. Man ved at f.eks. mælkeprotein og calcium hæmmer jernoptagelsen. Derfor anbefales det normalt også at børn får deres jerntilskud sammen med f.eks. frugtmos og ikke sammen med et mælkeprodukt.

Din datter kan godt få en del af sit jernbehov dækket via grøntsager og det er vigtigt, netop når hun ikke spiser så meget kød. De grove og meget grønne grøntsager er rige på jern - det gælder f.eks. alle former for kål, broccoli og spinat, men også bønner og linser indeholder jern.

Grove kornprodukter, helst langtidshævet brød (med surdej) eller brød, hvor kernerne har ligget i blød inden bagningen, giver meget jern til kroppen.

Rosiner, svesker, tørrede abrikoser, mandler og nødder er også fulde af jern. Hun bør ikke få hele kerner, men hun kan godt få knuste nødder og kerner i brød, eller som en mysli på et surmælksprodukt.

Fisk er også vigtigt for hende - det giver hende de essentielle fedtsyrer som omega-3. Det har betydning for hendes nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). Derudover får hun også D-vitamin og Selen, når hun spiser fisk og Selen vil f.eks. være med til at styrke hende immunforsvar.

Hvorvidt din datter kan få sit behov for jern osv. dækket via kosten eller om hun vil have brug for ekstra jern vil være relevant at drøfte med jeres læge, når hun skal til 1 års undersøgelse. Normalt behøver børn ikke ekstra jerntilskud, når de første er blevet et år, men det afhænger naturligt af hvordan de spiser og drikker :)

Du fortæller at hun ikke spiser så meget, men du fortæller også at hun om natten "vågner konstant og kommer ind i sengen, hvor hun er afhængig af brystet". Jeg kan godt forstå at du tyer til at amme hende, når hun ikke spiser så meget, men modsat, så spiser hun måske ikke så meget, fordi hun ammes for meget ... I forhold til hendes alder, bør hun ikke ammes mere end en gang i ...


Annonce

... døgnet og det lyder faktisk som om at hun indtager en ret stor mængde mælk hos dig ...

Du spørger om du skal afvende hende "på den hårde måde" og det synes jeg naturligvis ikke. I første omgang tænker jeg at du skal bibeholde amningen inden putning om aftenen og derudover forsøge ikke at amme hende. Hun kan om natten få vand af kop og du skal naturligt om aftenen inden putning også give hende godnatgrød, så du er sikker på at hun ikke er sulten - og så skal du om dagen forsøge at sikre hende mad nok hele dagen igennem. Jo mindre du ammer om natten, jo mere vil hun kunne spise om dagen og jo mere hun spiser hele dagen igennem, jo mindre vil hun naturligt kunne undvære brystet om natten - tingene hænger jo sammen.

Du må godt tage hende over og putte med dig, men det er vigtigt at du lukker for mælkebaren ved at tage en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv kan søge brystet om natten. hvis hun bliver dybt ulykkelig, så må du give brystet, men så er det vigtigt at du styrer hvor meget hun dier og at du afkorter amningen, så hun ikke fylder sig med mælk.

Du kan også lade far tage over om natten, han kan give samme tryghed og nærhed men kan af gode grunde ikke amme. Så i nogle familier fungerer det super godt at far og datter sover sammen og mor flytter ud af soveværelset - simpelthen fordi når du ikke er der, så er amning ikke muligt.

En dagsplan ser således ud:

Morgen: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop

Formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med pastaskruer, godt kogte grøntsager, stykker af frikadelle eller lignende. Vand af kop.

Mælk af kop og banan og puttes til middagslur

Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, 1/2 bolle med smør og ost, vand af kop.

Aften: Almindelige børnevenlige retter, lasagne, frikadeller, fiskefilet, pasta med kødsovs, boller i karry osv. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Godnatgrød, ammes og puttes til natten.

Og skal som udgansgpunkt ikke have mælk senere eller i løbet af natten. Hvis hun vågner kan hun få små slurke vand af en kop.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce