Annonce

Annonce

Svar: Pylrer dagen lang og spiser kun grød


20. marts 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Signe

Der sker rigtig meget med jeres dreng lige nu, han er blevet 6 måneder og det er en skøn alder. Men mange forældre oplever også 6 måneders alderen som en lidt frustrerende periode og det handler om flere forskellige ting.

For det første er jeres søn nu mere mobil og mere opmærksom på verden. Han drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, han putter det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran ham osv. Han ligger højt på maven, kommer op i strakt arm, løfter sig og bruger sin styrke. Han får også øje på sine tæer, løfter benene op, tager fat i tæerne og triller derfra til siden og videre om på maven.

Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, han kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når han ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ... og jeg tænker at det nok er denne frustration du mærker lige nu. Du skriver i hvert fald at han er svær at stille tilpas og nogle gange tænker du om han keder sig, og det er også forvirrende at han nogle gange helst vil være på arm og selvom han er der, så er han stadig utilfreds.

For forældre er det første ½ år ofte også en 'skæringsdato'. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og måske især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år og den lille er blevet så stor, så nu kan han godt flytte på eget værelse så dobbeltsengen og soveværelset igen kan blive forældrenes.

Mange kvinder fortæller at de efter 6 måneder, hvor de har nusset og pusset i en uendelighed bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand. Igen følelsen af at man gir og gir til det her barn og han virker bare så sur hele dagen, så når manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til at blive holdt om. Samtidig er man så træt at man ofte ikke orker noget som helst og tit virker næsten afvisende, fordi det hele bare er for meget...

Jeg ved ikke om du har det sådan, måske kan du nikke genkendende til disse følelser også .... I hvert fald er det meget normalt at der lige nu sker en masse og at i som familie er nået til en ny fase, hvor der sker rigtig meget med jeres dreng, men hvor I også skal prioritere hinanden som par.

Jeres søn begynder at pludre mere og udvide sit verbale repertoire, han hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan han skrige så højt at han forskrækker sig selv, andre gange brummer han dybt og hæst. Han begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende. Og det er netop vigtigt at aktivere ham med lyd, hjælpe med med at bruge sine læber og udvide sit verbale repertoire - det kan du også gøre lidt på afstand, hvor han stadig kan se dig, og lytte til dig, men hvor du samtidig også kan lave nogle praktiske ting.

Det vil her også være rigtig godt og vigtigt at han begynder at få lidt mad i hånden, så han stimuleres mundmotorisk og det vil også være godt i forhold til at få ham til at spise andet end grød og i det hele taget komme igang med mere rigtig mad, mere familiemad. En del af den udvikling han gennemgår lige nu handler nemlig også om flere madmæssige udfordringer og du skal støtte ham ved f.eks at give ham mere mad i hånden.

Han har også brug for at du hjælper ham med at blive bevæget og bruge sig selv fysisk. Det vil sige hjælper ham med at trække sig selv op til siddende stilling og derfra op at stå, hjælper ham med at krybe ved ...


Annonce

... at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, hjælper ham med at sige lyde og pludre i dialog med ham.

Det er fra maveliggende stilling at han begynder at krybe og kravle og udvikle sin muskulatur og sin balanceevne til at kunne sidde selv. Og han skal nu sidde i høj stol hver gang han tilbydes mad og I skal spise sammen.

Det er sjovt for ham at få luftture, hvor du svinger ham, danser med ham og lader ham "flyve" gennem luften fra den ene til den anden. Han kan også trilles på maven hen over en stor gymnastikbold. Det er sjovt for ham at hoppe på dine lår og det er skønt at komme ud at se på verden. Enten siddende i en bæresele eller siddende i barnevognen og mærke vinden i ansigtet og blive fyldt af nye synsindtryk.

Og så skal du naturligvis også hjælpe ham med at blive puttet og sove godt, når han har brug for dette og det er lige nu fint med to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur, men da han står tidlig op, er det også helt okay at han sover 3 lure dagligt. Du kunne dog godt forsøge om han kan sove lidt længere om morgenen, ved at amme ham tidlig morgen og på den måde holde ham sovende i din seng.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Sen morgen/Formiddag 8.30-9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop

Puttes til formiddagslur kl 9-9.30. Tidspunktet forsøgt ændret, så han sover formiddagslur i stedet for morgenlur, som nu, netop ved at han via amning tidlig morgen sover lidt længere ... forsøg putning uden amning her, for også at give mere plads til grøntsagsmos til frokost.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13. Tidspunktet variere naturligt efter hvor sen og hvor lang en formiddagslur han har taget

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop og må stadig også gerne ammes lidt om eftermiddagen, men stille og roligt går denne amning ud.

Powrnapper evt. eller den springes over, det afhænger helt af hvordan dagens rytme i øvrigt forløber - hvor tidligt han står op og hvor lange og hvor sene lure han tager. Han må lige nu gerne powernappe her, så han også kan gå lidt senere i seng og hele rytmen på den måde flytte sig :)

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop. Udgangspunktet er jeres mad, de grøntsager, kød og fisk, som I voksne spiser.

Ammes og puttes til natten 19.30-20 - Igen varierer tidspunktet efter hvor meget han har sovet om dagen og hvad tid.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden yderligere amning til næste morgen tidlig.

Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvordan I kan arbejde videre hos jer og hvad der er realistisk at forvente af jeres dreng lige nu. Som jeg ser det, vil det være rigtig godt at forsøge at ændre lidt på hans dagsrytme så hele rytmen kommer til at ligge lidt senere hele dagen igennem. Han skal have mere rigtig mad, og der skal være tydeligt forskel på hans vågne og aktive perioder og når han skal sove. Han skal stimuleres rigtig godt både mentalt og fysisk og især med fokus på mad i hånden osv. så han kommer rigtig godt igang lige nu - og naturligvis alt sammen under hensyn til at der udviklingsmæssigt også sker meget med ham lige nu :)

Du kan med fordel læse mine bøger "Helens bog om børn og mad" og "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce