Svar: Overvejelser om søvn og flaske
Hej med dig
Amning er godt, men det skal bestemt ikke være amning for enhver pris og faktisk så kunne det godt være at en flaske hos jer ville være lykken :)
Du skriver at amning egentlig aldrig har været en særlig god oplevelse, du fortæller at din datter ofte afviser brystet især i dagtimerne, fordi meget andet interesserer hende mere. Du fortæller at hun ofte virke irriteret ved brystet, når hun ammes og at det aldrig er og ikke har været nogen hyggestuen for jer og du fortæller også at du gerne vil trappe amningen ud - og hvorfor egentlig ikke?
Din datter er 6 måneder nu og når du har det sådan med amning, så synes jeg det er helt vildt flot, at du har ammet så længe - stort skulderklap over det, men så har du vist også gjort din del. Det er da betydeligt rarere og bedre at give flaske, hvis det giver en mor med overskud og glæde ved at give mælk i stedet for at amning bliver en kamp og en situation som ingen af jer rigtig nyder.
Der er mange fordele ved amning, men der er bestemt også mange fordele ved at give flaske:
- For det første kan flaske gives af far og det kan være af meget stor betydning, fordi det naturligt kan frigive dig og gøre at du har tid til andre ting en gang imellem.
- Det er også sådan at modermælkserstatning mætter mere end modermælk. Og børn der får flaske vil således ofte ikke spise helt så hyppigt som børn der ammes. Det betyder at en flaske sen aften nogle gange godt kan give et lidt længere søvnstræk, hvilket kan være dejligt for både mor og barn.
- Og så giver det ofte også en ro at vide præcist hvor meget barnet har indtaget. Hvis din datter har drukket 180-200 ml af en flaske og virker søgende og urolig, så ved du at det sandsynligvis ikke er fordi hun er sulten, men måske fordi har lidt uro i maven, har brug for en sut eller måske bare gerne vil snakkes lidt med, tumles med eller andet. Og det at kunne "udelukke at det er behov for mælk", vil for mange føles som en stor ro.
- Flaske kan også med fordel gives der, hvor du ønsker din datter skal sove. Det vil sige at du f.eks. inden middagsluren kan give hende flasken i barnevognen, så hun kan få lov til at falde i søvn i sin vogn og ikke skal flyttes. Og om aftenen kan du give hende flaske i sengen, så hun på ...
... samme måde ikke skal flyttes fra din favn og ned i sengen og frustreres over dette skift. Det der er vigtigt er at du elevere hovedgærdet, hvor hun sover, så hun ikke ligger helt fladt, når hun får flasken og det er også vigtigt at du sørger for at hun stadig er ligeså meget i din favn, som hvis du ammede, så hun stadig får samme nærhed og fysiske kontakt :)
Det er et forsøg værd - spørgsmålet er om hun vil acceptere flaske, når hun nu er blevet så gammel som hun er ... du kan med fordel forsøge med en elastisk flaskesut, det laver blandt andet pigeon. Du kan også prøve med en flad, bred, anatomtisk naturgummisut med ventil, det laver blandt andet NUK.
Du behøver ikke nødvendigvis at stoppe amning, men på sigt vil det sandsynligvis nok blive sådan - jo mere flaske hun får, jo mere sandsynligt er det at amningen stopper. Det vil være en god idé at du erstatter en amning af gangen med flaske, så hun får mindre og mindre hos dig, det giver din krop mulighed for at følge med, så du ikke pludselig får brystbetændelse ... Det vil sige at hvis du lige nu ammer f.eks. 6 gange i døgnet, så kan du prøve at amme 5 gange og give flaske 1 gang. Om et par dage prøver du så at amme 4 gange og give flaske 2 gange, derefter 3 amninger og 3 flasker osv. som du nu synes det passer bedst.
Samtidig bliver din datter jo også ældre og det er naturligt at hendes behov for mælk stille og roligt nedsættes. De fleste børn vil således i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger eller flasker i døgnet og de vil ofte ligge mest hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hos jer vil det måske være rigtig dejligt at bibeholde amningen tidlig morgen og så give flaske de 3 øvrige tidspunkter.
Du har naturligvis ret i at du skal sikre at din datter ikke er syg og blærebetændelse er et rigtig godt bud. Du kan på apoteket købe en lille pose som hun kan tisse i og du kan få urinen stixet hos jeres læge. Tjek det for en sikkerhedsskyld.
Og selvom det er svært, så prøv at lade være med at sammenligne dig med andre og hvad de siger i mødregruppen. Alle børn er forskellige!
Og ja - tiden arbejder for jer, det skal nok blive bedre - stort knus på vejen herfra! :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











