Svar: Hjælp til døgnrytme og signalforvirring?
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Måske har du svært ved at tyde din drengs signaler eller måske sender han signaler der er svære at tyde ... :) Og måske forventer I lidt for meget af jeres dreng med den alder han har .. :)
Du fortæller at han har brug for at sove 3 lure dagligt og det er helt naturligt, med den alder han har lige nu - han skal sove formiddagslur, middagslur og en powernap sidst på dagen. Du fortæller at hans dag ofte starter 7.30-8 og det er fint, det vil natuligt betyde at han sover sine lure senere i løbet af dagen end hvis han f.eks. altid stod op kl 6 om morgenen :) og det betyder igen, at hans sene lur sandsynligvis ligger så sent på dagen, at det er for tidligt for ham, at komme i seng kl 20 og at han måske først er parat til at blive puttet kl 22 - det afhænger helt af hvor meget han sover om dagen og hvordan hans søvn er fordelt, altså hvad tidspunkter han om dagen sover på.
Mange børn vil have en rytme, hvor de sover sent dagen igennem og derfor ikke kan puttes før omkring kl 22 og det er okay. Det er vigtigt at I ser dette som "familietid" og ikke "partid" og at I ved at der er tale om en periode. Det ændrer sig igen, ofte i 6 måneders alderen, hvor mange børn vil begynde at kunne nøjes med kun 2 lure dagligt. I kan altså lige nu godt forvente at han sover sent, men samtidig også stille og roligt arbejde på at han begynder at sove anderledes og at han på sigt, vil gå tidligere i seng.
Du fortæller at du giver skemad 3 gange dagligt og det må du ...
... gerne. Det er dog vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så han også får mælk nok hele dagen igennem og ikke behøver søge dette ekstra meget aften og nat. Du har givet mig et stå op tidspunkt der hedder 7.30-8 og et puttetidspunkt mellem 21-22 og ud fra dette kunne jeg forestille mig at dagens rytme ser nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder 7.30-8
Morgen/formidag 9: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 10
Frokost 12: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30-14. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag/Sen eftermiddag 17: Ammes
Sover dagens 3. lur - måske ca kl 18 - tidspunktet her varierer efter hvor lang en middagslur han har taget.
Aften 19: Grøntsagsmos, vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Ammes og puttes til natten 21.30
Først på natten 01: Ammes og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
Hvis vi siger at hans søvnbehov om natten vil være fra ca 21.30 til 07.30, så svarer dette til ca. 10 timers nattesøvn. Det betyder at han om dagen vil have brug for at sove ca. 4 ½ time fordelt på 3 lure. Det kan f.eks. være en formiddagslur på 1 ½ time en middagslur på 2 ½ time og en powernap på ½ time ...
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad jeres drengs behov er lige nu og hvorfor han måske er vågen om aftenen ..
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











