Annonce

Annonce

Svar: Min datter vil kun være hjemme


13. marts 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mette

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din pige lige nu og det vil påvirke både måden hun spiser og sover på. Jeg vil anbefale dig at du læser mine to bøger "Sådan støtter du dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg netop beskriver den alder din datter har nu og de udfordringer du oplever :)

Det er helt naturligt at du lige nu oplever hende ekstra tryghedssøgende. Hun har lige nu lidt ekstra behov for at mærke at du er der og samtidig har hun også brug for at følge med i verden, opleve og mærke. Og det er en svær periode, fordi det er svært at finde balancen mellem at lade hende være aktiv og på og opleve og samtidig også sikre at det ikke bliver for meget, fordi hun let bliver overstimuleret.

Hun har en alder nu hvor hun begynder at skelne mere tydeligt imellem om I er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede osv. Og hun har også en alder nu, hvor hendes søvn begynder at ændre sammensætning. Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi er døsige, sover let og sover dybere og dybere. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn.

Det spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn". Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere.

Det betyder at der lige nu begynder at komme lidt flere stadier i din datters søvn og det er meget normalt at skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn, kan komme med ca 45 minutters intervaller. Derfor oplever mange forældre at børn i denne alder sover kortvarigt, vågner let op og således har svært ved at komme videre i næste søvnstadie ...

Den udvikling hun går igennem lige nu, alt hvad hun oplever, alle de ekstra stimuli hun får, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil hun naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Hun kan i søvne klynke, ligge og virrer med hovedet, smågræde, ligesom hun også nogle gange måske ...


Annonce

... kan begynde at grine imens hun sover. Det er helt naturligt for alderen.

Det er en god idé at arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, vil puttetidspunktet om aftenen flytte sig. Og det vil være en rigtig god idé at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Hun skal altså ammes og puttes i forbindelse med amning.

Nogle børn vil i din datters alder stadig have en velfungerende moro-refleks. Det er hendes faldrefleks og den går igang, lige der hvor hun er ved at falde i søvn. Det kender du også fra jer selv, du lægger dig til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om du falder. Når det sker for dig, så registrerer du det men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det hjælper ofte her at svøbe barnet, så barnets bevægelser ikke bliver så voldsomme. Et svøb kan ligesom hjælpe barnet med rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen.

Du kan overveje om hun vil have glæde af en sovepose, en voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømme pose osv. hvad de nu hedder alle sammen. Priser og kvalitet varierer meget ... Det at blive puttet i en sovepose, vil måske kunne give hende større fysisk ro og hjælpe hende til at lukke af for verden og dermed bedre kunne sove. Det vil også være en rigtig god idé at være i nærheden af hende, når du erfaringsmæssigt ved at hun plejer at vågne - stil dig i nærheden, berolige hende med dine hænder eller vug barnevognen lidt så hun lulles videre i søvnen og ikke når at vågne helt op og bliver for ked af det og for vågen ...

Tiden arbejder for jer og rytmen for dagen vil ændre sig naturligt i takt med at hun bliver ældre... men jeg håber det kan give dig lidt ro at vide, hvad det er der sker hos jer lige nu - og igen, læs mine bøger, netop for at give lidt yderligere indblik i hvad der sker og at det altså ikke nødvendigvis er dig der gør noget forkert, det er den alder og udvikling din datter går igennem lige nu ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.

Det talte sprog

Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce